The Last Door

the-last-door-headerThe Last Door
Computerspil, 2013-2016
Udviklet af The Game Kitchen
Til Mac OSX, PC (Steam og GOG), Linux, Android, iOS og Windows Phone

The Last Door er et point-og-click adventurespil som udkommer i fire sæsoner. Foreløbig er de to første sæsoner udkommet. Jeg har gennemført første sæson. Sæsonerne består af kapitler som der er fire af i hver sæson.

Spillet er lavet i gammel grafik som er meget pixelleret. Dette er faktisk en af spillets styrker. Det er ligesom at læse en bog, og det giver en god stemning. Der er ikke indtalt stemmer, men musikken i spillet er rigtigt god.

Spillet er et gyserspil som er inspireret af Edgar Allan Poe og H.P. Lovecraft. Der er en ravn på forsiden af spillet, som nok er en hyldelst til Poe.

Spillet handler om fire venner som skal udforske et supernaturligt fænomen som hedder “The Veil”. Man spiller en af dem, Jeremiah Devitt. Spillet starter med at man kommer til en vens hus. Her er der sket et eller andet. Man udforsker huset og kommer frem til at han og konen har begået selvmord, fordi de har oplevet noget horribelt. Det er også typisk sådan at Lovecraft starter; med at nogle har været i kontakt med mythos og ikke har kunnet klare det.

Der er mange gys i huset, særligt med ravnene som lige pludseligt er inde i stuen. De bryder også igennem vinduet for at æde vennen som har begået selvmord. Dette var enormt uhyggeligt. Så er spillet kommet i gang. Det næste kapitel foregår på en kostskole, hvor der sker noget underligt med eleverne.

Spillet var en anelse for nemt for mig. Jeg har gennemført første sæson på fire timer, hvilket gør at jeg ikke vil betale fuld pris for sæson to. Gysene er dog gode og får det til at løbe koldt ned af ryggen. Spillet er en rigtig god oplevelse. Jeg vil give spillet 8 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet 49

Dette indlæg blev udgivet i Spil og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *