Alien: Covenant

Alien: Covenant
Film, USA 2017, 122 min.
Instr.: Ridley Scott
Medv.: Michael Fassbender, Katherine Waterston, Billy Crudup, m.fl.

Ventetiden er forbi: en ny Alien-film er nu iblandt os! Og det føles (for mig) slet ikke som om vi har ventet et halvt årti på den! Den nye Alien: Covenant er en fortsættelse til Prometheus fra 2012 (anmeldt til 9 begejstrede stjerner i Himmelskibet nr. 33). Den forrige film fik en del drøje hug fra fans’ene, som syntes at historien med The Engineers bare var for langt ude. Ridley Scott forsøgte at lave en science fiction film som drejede fokus lidt væk fra selve de slemme Aliens, og i stedet fortalte deres skaberes historie. Denne anmelder var yderst benovet over både det modige ved denne idé, og selve historiens substans, som var en højtflyvende sag med både religiøse og evolutionære overtoner. Men, da dette ikke faldt i alle fans’ smag, besluttede Ridley Scott på ferm vis at dreje fokus tilbage på the Aliens igen i den nyeste film. Dette sker dog ikke før vi har gennemgået et længere forløb som virkelig sørger for at få historien grundigt fortalt, og ender med at give Aliens-filmserien netop det skud saltvand som den skal bruge for at forny sig selv. Det er faktisk ret imponerende. Og Scott er også så sikker i sin sag at han har udtalt at Prometheus og Covenant er de to første film i en ny kvadrilogi, så vi kan altså se frem til to Alien-film mere fra samme instruktørs hånd – manuskriptet til den næste skulle næsten ligge klart.

Alien: Covenant skildrer besætningen på kolonirumskibet Covenant. Handlingen er sat ti år efter Prometheus (og, forlyder det, ca. tyve år før den første Alien-film), og kolonisterne er på vej til en planet ved navn Origae-6, med ikke mindre end 2000 kolonister i dvale, samt yderligere 1400 fostre. Rejsen tager adskillige år, og undervejs er kun det syntetiske menneske, Walter, vågen. Han må imidlertid vække den essentielle besætning (kaptajnen og diverse teknikere) i utide, da en chokbølge fra en supernova beskadiger rumskibets solsejl. Ulykken fører til nogle kortslutninger som koster en lille håndfuld liv, men skaden kan hurtigt udbedres. Deres instrumenter viser dog at de er ganske tæt på en anden planet, som virker som en endnu gunstigere potentiel koloni end den, de er på vej til, og så beslutter den fungerende kaptajn at kigge nærmere på denne ukendte planet – en beslutning som skal vise sig at være ganske fatal!

På denne planet finder de nemlig David – androiden fra Prometheus – hvorved vi kan se at det var her han endte da han tog af sted med Dr. Shaw i Engineer-rumskibet i slutningen af den forrige film. David var en prototype, og begavet med kreativitet og originalitet; færdigheder som er fjernet fra senere androidemodeller fordi de ellers blev for menneskelignende. Og uheldet er sket: David har fået storhedsvanvid, og har besluttet at menneskene er underlegne og ikke fortjener at sprede sig i universet. Og han er intelligent nok til at gøre noget ved det.

Noget af det mest interessante (som man ikke får at vide i filmen, men som virker nærliggende at spekulere om) er at den religion som The Engineers har, muligvis er skabt fordi de selv engang næsten blev udryddet af deres egen første artificial intelligence. Det ville være en smuk forklaring på alle deres handlinger i Prometheus; de skaber kulturer som skal tilbede det naturlige liv, og ikke gå for langt ud i teknologiens grænseland, hvor teknologiske singulariteter kan forekomme. Da andre androider har fået stækket deres intellektuelle vinger er David den eneste af sin slags, men han er formidabel nok til at skabe uhyrlige problemer for menneskene, og det er i høj grad dét som de næste to film vil komme til at handle om. Det skaber dog også nogle kontinuitetsspørgsmål, som man håber at de næste film vil svare tilfredsstillende på. Men jeg har tillid til Ridley Scott – og håber at han kan nå at lave filmene! Manden fylder jo 80 år i år.

Svagheden ved Alien: Covenant er de menneskelige figurer. De er ganske enkelt hverken spændende eller levende. Katherine Waterston (Sam Waterstons datter) skal løfte arven efter Ripley i form af den tredjekommanderende Daniels (et navn der er lidt for rammende i sin anonymitet), som i løbet af filmen bliver næstkommanderende, og endelig, da de fleste andre er døde, fungerende kaptajn. Udover at hun har de rette instinkter og den rette kompetence er hun ikke specielt sej, og kommer ikke med nogle overraskende one-liners – og det er jo ærgerligt. Ikke en eneste af de andre figurer er spændende, heller. Måske er de blevet nedtonet med overlæg, for at fremhæve Michael Fassbenders androider? Ja, dem er der nemlig to af; både Davis og Walter. Deres interaktion er et vigtigt action- og suspense-element i filmen, som også leder til en dejlig twist til sidst.

Ikke desto mindre er ideerne og science fiction elementerne i denne film absolut excellente, og spiller fantastisk ind i filmseriens eksisterende og nu ekspanderende univers. Filmen kunne have været bedre afpasset i forholdetn mellem plot og personer, men i sidste ende er jeg langt mere interesseret i plottet end i personerne, og derfor giver jeg denne film two thumbs up. Det er virtuost produceret sci-fi på film, og underholdningsværdien er mageløs.

Karakter: 8 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen

Dette indlæg blev udgivet i Film, Horror, Science Fiction og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *