Fjernstyring
Roman af Iben Bertelsen & Jan Schwerdfeger
Skriveforlaget, 2015, 341 sider
Fjernstyring er første del af en trilogi og bliver på forsiden af bogen kaldt en krimithriller. Og det er nok en rammende beskrivelse, selv om der er science – fiction elementer i handlingen. Det at handlingen er lagt til år 2019 er et element. Et andet er at hovedpersonen kommissær Brix benytter nogle avancerede våben i sit politiarbejde. Endelig ekstrapolerer man overvågningstendenser i samtiden med en terrorpakke III, der er på trapperne. Den betyder: “Visitationszoner og id-tvang. Tilbageholdelse af mistænkte uden beviser på ubestemt tid. Permanent kontrol med private bankkonti. Sammenkøring af offentlige registre” (s.60) . Endelig er hentydning til et lovforslag der “ville give borgere et klækkeligt skattefradrag, hvis de lod en mikrochip implantere i hånden” (s. 327) Men det er ikke nok til at kalde romanen for science-fiction efter min mening. Hvis forventer science-fiction får man ikke det synes jeg, fordi romanens virkelighed ikke er mærkværdiggjort nok i forhold til vores virkelighed nu. På s.60 er der dog et eksempel på en ekstrapolation i forhold til øget kontrol: “Krydset mellem Tietgensgade og Bernstorffsgade var afspærret. Massivt. Passage for gående gennem en overdækket gittersluse. Bomme hen over gaden, flankeret af velvoksne ruller barberbladspigtråd. Skudsikre politifolk, der til forveksling lignede elitesoldater, patruljerede nidkært krydset.” Romanen er således i højere grad er en krimithriller end science fiction.
Ellers er handlingen kort at i 2017 blev den Danske Central Bank blev ramt af et voldsomt terrorangreb. En rapport er klar til offentliggørelse, der giver kommissær Leo Brix ansvaret for at det gik så galt. Tidligere chef for Antiterrorkorpset Finn Melby ligger inde med beviser for at Brix ikke har ansvaret for at det gik så galt. Herefter begynder den hæsblæsende jagt på magtfulde gerningsmænd. Disse gerningsmænd finder man som læser hurtigt ud af hvem er og det synes jeg er en svaghed ved bogen. Det ville være klart bedre hvis det var lidt mystisk hvem gerningsmændene er og hvorfor de handler som de gør. En anden svaghed ved bogen er den er orienteret mod konspirationsteorier og at mysteriet gerningsmændene har en konspirationsteoretiker offentliggjort i en bog fra 2015 (s. 116) Det ville klart bedre, hvis dette ikke var tilfældet og hovedpersonen kommissær Leo Brix skulle opklare lidt om hvem gerningsmændene er og deres motiver.
Bogen har et motto tillagt en Krishnamurti der hedder bl.a. at “sandheden er en vej uden ende. Jeg kan ikke føre dig til sandheden, heller ingen andre kan. ” Og i et interview, som ligger på forfatternes hjemmeside , http://www.bertelsenogschwerdfeger.dk/, siger en af forfatterne at der ikke findes en objektiv sandhed. Her jeg uenig. Jeg mener der findes en objektiv sandhed, og at den skal ikke findes i konspirationsteorier. Sandheden i bogen er også klar og modarbejder også denne konspiratoriske tilgang. Handlingen ville ikke give nogen mening hvis der ikke var en objektiv sandhed om gerningsmændene, deres motiver og indførelsen af terrorpakke III. Og denne sandhed er også i bogen. Blandt andet findes denne på bogens s. 170 og s. 205. Således hænger bogen ikke rigtig sammen, da bogen på den ene side postulerer konspiration og ingen objektiv sandhed. Og på den anden side viser en objektiv sandhed om den øgede overvågning og terrorangrebet .
Men på den positive side er Fjernstyring en spændende bog, selvom den har en lidt tung start. Sproget er let og der er metaforer som er gode og som jeg synes der burde være flere af for eksempel på s. 74: “De dybtliggende sorte øjne var mindre levende end dem, der sad på et tøjdyr.” Eller denne på side 192: “Lyden af læberne mod hendes øre lød som en pattegris der diede“. Men ellers kunne man ønske skurkene var beskrevet lidt mere nuancerede i bogen, synes jeg.
Og det er lidt synd at bogen er orienteret mod konspirationsteorier der skæmmer bogen , da øget overvågning og terror er aktuelle og relevante emner at tage op i en roman.
Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet nr. 54