The Graveyard Book
Roman af Neil Gaiman
illustreret af Dave McKean
Harper Collins Publishing 2008, 312 sider
Neil Gaimans bøger omhandler som oftest folk, der på den ene eller anden måde bliver præsenteret for, og begiver sig ind i, en fremmede parallelverden. I Nerverwhere er det den Londonske underside, som man via visse døre får adgang til, mens det i Stardust er en magisk verden på den anden side af en mur, og i Coraline finder den lille pige Coraline ud af, at der findes en anden verden bag det store spejl i gangen, og at den dør der ser ud til blot at føre ind til en murstensvæg, alligevel har et rum og en verden bag sig. De verdener der åbner sig, kan være magiske, meget smukke og/eller skræmmende.
I The Graveyard Book bliver vi præsenteret for de personer, der bor på kirkegårde, for det er den verden de lever i. I bogen får et 1½ år gammelt barn adgang til denne verden, og til de rettigheder det giver at være under kirkegårdens beskyttelse. En nat barnet ikke kunne sove, kravlede det ud af sin vugge, ud af forældrenes hus og begav sig hen på den nedlagte kirkegård og lagde sig til at sove der. Dette kunne lyde som starten på en børnebog, hvor et lille barn har det sjovt sammen med en flok spøgelser. Selvom dette på nogen punkter er rigtigt, så skal man nok tænke noget over, hvilket barn man sætter sig og læser denne bog op for, da bogens start nemlig ikke er særligt hyggeligt. Hvad det lille barn selvfølgelig ikke er klar over, er at den lille nattevandring faktisk redder hans liv. Samme nat har en morder dræbt resten af familien og ville med sikkerhed også have dræbt ham, hvis han ellers havde kunnet finde ham.
På kirkegården finder det afdøde ægtepar Owens barnet, og da de i et kort glimt ser barnets forældres spøgelser, og finder ud af den fare barnet er i, tager de det til sig. Efter samråd med de andre spøgelser bliver barnet døbt Nobody Owens (eller kort ”Bod”), og får “Kirkegårdens frihed”, hvilket betyder at kirkegården passer på ham, og han kan bevæge sig rundt, som var han et spøgelse. Som barnets beskytter vælges Silas. Han er ikke et normalt spøgelse, men viser sig at være et af de væsner, der vogter på overgangen mellem død og liv. Dette gør, at han bl.a. kan hente mad og tøj til Bod.
Igennem bogen følger vi nu drengen Bod, og for hvert kapitel er han blevet nogle år ældre, og vi får fortalt, hvordan han efterhånden begynder at blive nysgerrig på, hvad der findes ude i de rigtige verden. Ved hjælp af de tricks han har lært på kirkegården, kan han holde sig skjult blandt de levende. Han kan således deltage i skoleundervisning, men så snart han forlader et lokale, har folk glemt alt om ham. Dette ændrer sig dog, hvis han gør opmærksom på sig selv. Efterhånden som flere bliver opmærksom på ham, begynder den mand, der i sin tid forsøgte at dræbe ham, også at komme på sporet af ham igen.
Bogen er illustreret af Dave McKean, som også tidligere har illustreret en række Gaiman bøger, og hans illustrationer står rigtigt godt til de universer, som Gaiman skaber. Dette gør sig også gældende i The Graveyard book, og i det hele taget er bogen endnu et eksempel på, hvor dygtig en historiefortæller Neil Gaiman er, og hvor dygtig han er til at opbygge universer.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.20
