The Lord of the Rings: A Reader´s Companion
Wayne G. Hammond & Christina Scull, Boston: Houghton Mifflin, 2005. ISBN 0-618-64267-6, hc, lxxxii, 894 sider, US$30.
En meget grundig bog……
Nu har vi alle set filmene, vi har genlæst bøgerne, og vi har set DVDérnes extended version af alle tre film. Flere har vel også som mig set alle andre film af denne Peter Jackson, og undret sig over at en så studentikos filminstruktør alligevel kunne blive voksen og lave et mesterværk. ”Alles ist möglich!” som Toyota Deutschland siger i reklamerne.
Man skulle jo så tro efter al denne eksponering, at vi kender den dér historie om de små mænd der redder hele verdenen fra kæmperne. Men så kommer Hammond & Scull forbi og dissekerer Ringenes Herre i en uhørt grad. Hver enkelt lille variation imellem de trykte udgaver af bøgerne bliver gennemgået og holdt op imod de enkelte manuskripters ”originaltekst”.
Citater godt begravet i grundteksten bliver identificeret og sat ind i deres sammenhæng. Inspirationskilder, tanker, udkast til personer, navne, steder, plotdele bliver fremgravet og sobert præsenteret. Jo, dette er egentlig en annoteret udgave af Ringers Herre, men noterne fylder så meget (900 tætskrevne sider) at der ikke blev plads til selve bøgerne. Men dem havde vi alle jo alligevel i forvejen.
Så man kan altså først læse i Ringenes Herre: ”The next morning….” og så slå op i Hammond& Scull og få at vide præcis hvilken dag dét så var. Tolkien var (viser det sig) meget fokuseret på månens faser og begivenhederne i bøgerne er koblet op på denne tidsrytme. Bogen trækker på både de trykte og de utrykte kilder til bøgerne, bl.a. Tolkien´s egen Nomenclature, et lille skrift til oversættere om navne og deres betydning i værket. Også en lang række utrykte men bredt distribuerede kronologier og udlægninger fra fanmiljøet inddrages i fortolkningen af værkets indre sammenhænge. Tolkiens egne breve og interviews, etc. danner naturligvis et solidt fundament under alle fortolkningerne. Heldigvis løftes sløret ikke helt for de ting som Tolkien selv lod stå åbent. Hvem er egentlig Tom Bombadil, hvorfor kalder Gandalf Træskæg den ældste, og så videre.
Bogen er – sin længde til trods – holdt bemærkelsesværdig kort og præcis. Længste kapitel-notation er til kapitel 1 der er på 23 siders noter, men mange kapitler klares på 4-5 sider. Længste enkeltnote er den til Galadriel, der er på 5 sider. For at lette opslagsmulighederne ”på tværs”, er bogen også forsynet med et godt indeks. Kan kun anbefales alle der vil vide meget mere om Tolkiens formidable værk.
Anmeldt af Knud Larn i Himmelskibet nr.9
