Morels Opfindelse
Roman af Adolfo Bioy Casares
Oversat af Maria Louise Albjerg Ravnholt & Jon Albjerg Ravnholt
Forord af Jorge Luis Borges
Efterord af Jon Albjerg Ravnholt
Forlaget Sidste Århundrede, København 2019
Har du set TV-serien LOST? Hvis ja, så har du oplevet den stemning som denne korte roman fra 1940 skaber med sin prosa (Som en tak for inspirationen optræder bogen faktisk i sæson 4). Her er det ikke gjort i musik, closeups, klip og makeup-effekter, men med ord. Den er svær at lægge fra sig, hvilket er temmelig imponerende for en så forvirrende og eftertænksom/filosofisk prosa. Men virkemidlerne er disponeret helt rigtigt. Det er helt forståeligt at Jorge Luis Borges i forordet, og Roberto Bolano på bagsiden, priser bogen som et mesterværk.
Morels opfindelse handler om en desperat situation. På en forladt ø, der siges at huse en frygtelig sygdom hvor huden visner og neglene falder af, og hvor to sole og to måner skinner på himlen, skjuler en flygtning sig for sine forfølgere. Vi ved ikke hvad han har gjort, men for at undslippe har han forladt Venezuela og er flygtet via Indien til en lille, ukendt øde ø langt ud i Stillehavet. Her har han lært at klare sig som en anden Robinson Crusoe og udforsket de forladte bygninger der er på øen: et museum, et kapel, nogle andre bygninger, et svømmebassin. Han har fundet de planter og rødder han kan tåle og prøver at skrive sit forsvarsskrift. Men han er ikke alene på øen: En gådefuld gruppe fremmede dukker op. De synes ikke at se ham. Er de en del af hans forfølgeres komplot? Eller er han usynlig, et spøgelse? Hvor kommer de fremmede fra? Hvorfor rammes de ikke af sygdommen? Og hvorfor er der to sole og to måner? Stadigt mere besat søger flygtningen svaret på øens mange gåder. Hvad værre er: Han forelsker sig i en af de fremmede, den smukke Faustine. Ja, det er meningen vi skal tænke på Faust, der elskede så meget at han gjorde det forfærdeligste. For dette er en roman om hvad ugengældt kærlighed til en smuk kvinde kan få mænd til at gøre. Vores desperate flygtning har dog et ekstra problem: Hvordan vinde hende, når hun slet ikke ser ham?
Det er en særdeles konstrueret roman. Alt, både løgne og guldkorn, er på sin rette plads i teksten. At give yderligere detaljer end det ovenstående ville være at fratage læseren kerneoplevelsen, erfaringsrejsen, ved at læse bogen.
Morels opfindelse, som titlen jo trækker frem i læserens sind, men er fraværende langt hen af vejen og dermed bidrager til følelsen af mystik, er kernen i begivenhederne. Det er et klokkeklart novum som i sig selv gør bogen til science fiction. En moderne twist på en yndet ide i den genrelitteratur. der blev skrevet omkring år 1900 med fotografiets og senere de levende billeders fremkomst. Men karakteristisk for den senere latinamerikanske magiske realisme bliver det, der udspiller sig omkring dette novum, komplekst, fragmenteret og næsten filosofisk. Læseren er en vigtig del af rejsen her og må selv manøvrere imellem hovedpersonens fortielser, mange misforståelser og de usandfærdige med- og modspillere i historien, herunder noterne til teksten.
Denne udgave er en genudgivelse. Bogen udkom også i 1988 på dansk, men jeg må sige at oversættelsen her er absolut perfekt. Som læser tænkte jeg ikke et sekund på at dette var en udenlandsk roman! Bogen har – som alle mesterværker – sin helt egen stemme fra første til sidste sætning, og den stemme er fint udtrykt på klingende dansk.
Morels opfindelse er filmatiseret et par gange, faktisk oplyser Jon Albjerg Ravnholt i efterordet at det var filmene der skabte opmærksomhed om bogen. Indtil da var der kun solgt gange få eksemplarer om året. I efterordet gives der også perspektiver på forfatteren, bl.a. i omtalen af et interview Casares gav 30 år efter bogens udgivelse, og hans værk placeres fint ind i den argentinske litteraturkanon på den korte plads. Jorge Lius Borges forord giver et andet perspektiv, det ser på genren som sådan og giver gode meta-betragtninger til kollegaens værk.
Med for- og efterord og diverse noter er dette blevet en lille helstøbt udgivelse af en klassisk tekst som bør læses af alle science fiction-fans. Jeg skal i hvert fald lige have tjekket hvad dette forlag ellers går og laver!
Anmeldt af Knud Larn i Himmelskibet nr. 59
