Udhængt
Roman af Per Jacobsen
Humble Books, 2021
Paperback, 361 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget
Bagsidetekst
Forfatteren Randall Morgan er på vej hjem efter 14 dages ophold i den afsidesliggende hytte, hvor han altid tager hen for at skrive afslutningerne på sine bøger. Da han ankommer til sin hjemby, East Alin, bliver han imidlertid mødt af et foruroligende syn.
Ved et lyskryds nær bygrænsen har nogen forvandlet en lygtepæl til en improviseret galge, og i den er en mand – død og maltrakteret – blevet klynget op.
Synet af den hængte mand er skræmmende i sig selv, men det går hurtigt op for Randall, at der er andre – og langt større – problemer i det lille samfund. For mens han venter i sin bil på, at politiet dukker op, passerer flere mennesker forbi gerningsstedet – og ikke et eneste af dem reagerer på, at der hænger en død mand midt på gaden.
Noget er gået helt galt i East Alin, mens han har været væk.
Det er længe siden jeg har oplevet en ’film’ for mit indre øje, der i den grad fik mig til at gribe om lænestolens armlæn af bare spænding, som den ‘film’ romanen Udhængt afspillede for mit indre øje.
Fra første side blev jeg dybt mystificeret og fanget ind af handlingen, der hurtigt accelererede i et helt vildt medrivende tempo.
Hvad skete der lige her?
Hver gang en situation havde udviklet sig, og jeg troede jeg kunne regne ud, hvordan det ville gå, blev jeg snydt. Uden nåde trak Per Jacobsen mig med et par elegante sætningskonstruktioner i helt andre retninger end ventet, og det samme skete, når jeg endelig var overbevist om, at nu kunne det ikke gå værre for forfatteren Randall Morgan. Så viste det sig, at jeg igen havde taget fejl.
Det fine ved Per Jacobsens bagsidetekst er, at den ikke røber noget som helst om, hvad Randall skal igennem, så det vil jeg heller ikke gøre. Kun vil jeg sige; “du skal ikke gå i gang med romanen, hvis du skal noget vigtigt næste dag, for det er ikke sikkert, du kan slippe den, når du skal sove.”
Selv følte jeg, at jeg lærte Randall Morgan rigtig godt at kende, for ind imellem lægger Per Jacobsen hans følelser og tanker frem i handlingen som ‘talebobler’, hvilket giver en ekstra dimension. Når han lader Randal Morgan bevæge sig rundt i et miljø, beskriver han det, så du oplever det, så du ‘er med’, som om du går lige ved siden af ham. Han beskriver det, så du ser det for dig. Så du mærker regnen, når den siler ned. Så du hører lydene. Så du fornemmer lugtene. Så du føler smerten og ikke mindst den intense spænding, som får Randal Morgan til at overskride sine grænser og gribe ud efter de strå, der er eneste redning. Per Jacobsen tager simpelt hen førergreb og trækker dig gennem handlingen, så du føler du er der i virkeligheden.
Hvad så med slutningen?
Kommer der en afklaring? En forløsning? En happy ending?
Nej, du får mig ikke til at give dig det mindste hint om, hvem ‘morderen’ er, for så ødelægger jeg oplevelsen for dig.
Derfor har jeg heller ikke røbet noget om, hvilke andre personer, om nogen, du møder i handlingen, ligesom jeg ikke nævner hvilke miljøer Randall Morgan bliver trukket gennem. Men måske skal du have en paraply ved hånden, hvis du til tider føler dig trukket rigtigt med ind i handlingen. Kort sagt, du må nøjes med at tro mig, når jeg fortæller, at handlingen kommer i mål på en måde, som jeg tror du vil synes om.
Sproget i Udhængt er godt og behageligt flydende uden fremmedord, der kræver opslag, og bortset fra enkelte steder, hvor jeg ikke er helt enig med Per Jacobsen om ordvalg eller sammensætning, så er bogen fri for stavefejl og grammatiske finurligheder. Kun undrer det mig, at forlaget har valgt at sætte teksten med så stor linjeafstand, at hver side kun er på 21 linjer. Det gør, at den på den ene side er nem at læse, men på den anden side lidt klodset at have i hænderne.
Anmeldt af Johannes Lundstrøm i Himmelskibet nr.62
