She-Hulk: Attorney at Law

She-Hulk: Attorney at Law
Tv-serie, 9 episoder à 35 min.
Marvel/Disney+, 2022
Skabt til tv af Jessica Gao
Medvirkende: Tatiana Maslany, Ginger Gonzaga, Malia Arrayah, Tim Roth m.fl.

She-Hulk: Attorney at Law fortæller historien om Hulks kusine Jennifer Walters, som efter en bilulykke får noget af sin fætters muterede blod i kroppen, og det forvandler hende til en kvindelig udgave af Hulk, blot med mere kontrol over sine forvandlinger og med sin fulde intelligens i behold som She-Hulk (et navn medierne vælger til hende, som hun ikke er specielt begejstret for). Jennifer har dog ikke lyst til at være superhelt; hun vil hellere fortsætte sin karriere som advokat. Det ender hurtigt med at hun bliver advokat med speciale i superskurke- og helte. Det kommer der mange sjove (ofte absurde eller pinlige) situationer ud af.

Figuren She-Hulk blev oprindeligt skabt i 1980 af Stan Lee og tegneren John Buscema for at cashe ind på den populære tv-serie The Incredible Hulk (1977-82), men bladet fik ikke nogen større succes og lukkede efter 24 numre. Herefter blev She-Hulk medlem af The Avengers, hvor forfatteren Roger Stern tilføjede mere humor og personlighed til figuren. John Byrne, der var den hotteste tegneserieskaber for Marvel i midten af 80’erne, snuppede hende som afløser for The Thing i hans forløb på Fantastic Four og begyndte i 1989 en rent humoristisk soloserie med She-Hulk, The Sensational She-Hulk. Denne serie var karakteriseret ved at She-Hulk var bevidst om at hun var en tegneseriefigur og ofte brød ‘den fjerde væg’ og talte direkte til læserne.

Tv-serien lægger sig op af The Sensational She-Hulk ved overvejende at være absurd humoristisk og ved at at Jennifer/She-Hulk jævnligt bryder den fjerde væg og taler direkte til seerne eller ligefrem seriens forfattere og producenten Kevin Feige. Desværre er serien sjældent særlig morsom, og selv jævnlige gæsteoptrædener af kendte figurer fra Marvel Cinematic Universe (især selvfølgelig Mark Ruffalo som Hulk) kan ikke redde serien. Det er ærgerligt, for ideen er udmærket, og Tatiana Maslany spiller  hovedrollen ganske sympatisk – men når historierne er langtrukne og ofte ret ideløse, hjælper det ikke ret meget. Serien kan måske bruges som tømmermænds-tv, for der er enkelte sjove optrin, og den er nådigt ret hurtigt overstået.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr. 64

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *