Jægernes Løfte
Roman af Mads Lund
Forlaget Leitura, 2023, 285 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget
Mads Lund har udgivet fantasy romanen Jægernes Løfte. Jægernes Løfte er også et rollespil, som udkom før romanen. Jægernes Løfte er nok for ældre young adult og voksne læsere af fantasy.
Romanen handler om Alanna de Cazimir der bor i byen Nattrargaard i kongeriget Tresti. Nattrargaard er hovedstad i riget. Livet i riget er præget af, at blodtørstige væsner, kaldet Wurdulac Mora, angriber mennesker rundt om i riget. Derfor har man folk der jagter disse væsner for at slå dem ihjel. Det er kirken som står for det arbejde. Kirken er ikke nærmere defineret og der nævnes intet om dens teologi i bogen. Og det er kun godt efter min mening.
Alannas far Varujan er historiker og arbejder med at samle materiale om Wurdulac Mora sammen. Og han har skrevet en bog om dem. Den bliver brugt i kampen mod Wurdulac Mora.
Jægernes Løfte starter med at Alanna fylder femten år og man fejrer hendes fødselsdag.
Senere fortæller Varujan, at han har arrangeret det sådan Alanna skal giftes, men Alanna kan ikke holde tanken om det arrangerede ægteskab ud. Som der står på s. 59: ”Hun forestiller sig, at hun sidder henne i hjørnet i en støvet lænestol, hvor sædet efterhånden har taget form efter hendes bagdel, og holder et lille barn op til brystet, mens hun med foden skubber til en vugge for at få et andet barn til at sove. Hun har mørke rande under øjnene og et tomt blik”.
Alanna vælger ægteskabet fra, slutter sig til kirken for at jagte Wurdulac Mora og måske få en på opleveren på den måde. Og hævne hendes mors død, som skyldtes Wurdulac Mora. Alanna vælger også sine adelige privilegier fra, ved at slutte sig til kirken. Alanna bliver sendt ud på en mission og det sparker historien i gang. Og hvordan det går, vil jeg ikke afsløre her.
Bogen starter lidt langsomt op, før handlingen rigtig kommer i gang. Det har den fordel at man bliver introduceret til personerne og den verden de lever i. Vi er i rimelig traditionelt fantasy miljø med et samfund der ligner det feudale samfund til forveksling. Og det er fint nok. Til gengæld spiller magi ikke rigtig nogen rolle i Jægernes Løfte.
Nu er romanen til ældre young adult og til voksne læsere. Men den er lidt usædvanlig (særlig for young adult bøger er mit indtryk) ved at kærlighed og romantik ikke spiller nogen rolle i historien. Tværtimod vælger Alanna kærligheden fra. Det er et træk ved romanen jeg godt kan lide. Og så er der ikke så meget action i bogen.
Men ellers er romanen spændende at læse og personerne er efter min mening levende. Handlingen i romanen kører lige frem, men med enkelte flashbacks. Sproget er flydende og let forståeligt. Men sine steder savner man måske flere detaljer om den verden historien foregår i. Det viser sig i, at på s. 21 oplyses der hvem jægere og søgere er (citat: ”Ved du godt, hvad forskellen er på jægerne og søgerne? (…) En jæger er en specialiseret kriger, trænet i at bruge mange forskellige våben, så han kan finde og udrydde Wurdulac Mora. En søger er en slags detektiv og alkymist, i stand til at finde og analysere spor og opsamle viden om bæsterne, så vi kan lære mere om dem og blive bedre til at bekæmpe dem”) Nøjagtig samme oplysning bliver gentaget på s. 34 (citat: ”Korpset blev delt i to grene: jægerne og søgerne. Jægerne trænede i ridderens billede; deres opgave var at nedkæmpe og udslette bæsterne. Søgerne trænede i munkens billede; deres opgave var at finde spor og samle viden om udyrenes styrker og svagheder…”) Her burde forfatteren på s. 34 i stedet for have givet en anden oplysning, om den verden historien foregår i, end den man har fået at vide engang før. Og det er sådan set det eneste kritikpunkt af bogen; at jeg savner mere oplysninger om bogens verden. Men på trods af det, synes jeg at Jægernes Løfte er en ret god bog, som kan anbeales.
Anmeldt af Jóannes á Stykki
Jeg er her kun lige for at beskrive min forvirring.
Jægerens eller Jægernes? Begge versioner af titlen er med.
Det er en fejl det med jægerens. Det skal være jægernes.