William Goshawk – Blackthorns ulv

Blackthorns ulv
Roman af William Goshawk
Skriveforlaget, 2026, 256 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Ved siden af den verden vi mennesker bevæger sig rundt i, er der Det Magiske Samfund. Overgangene imellem de to samfund er dækket af magi, men det betyder at i blandt os er der varulve, vampyrer, elvere og mange andre magiske og mystiske skabninger. Der gøres meget for at holde Det magiske Samfund skjult, så det betyder også at hvis der sker forbrydelser der kunne ske at afslører denne skjulte verden, så lægges der gerne et røgslør ud for at vi mennesker ikke skal opdage det.

En sådan forbrydelse, er det brutale drab på et ældre ægtepar. De er blevet flået i småstykker af en umenneskelig kraft, og privatdetektiven Michael Stoker bliver sat på sagen. Med hans magiske kræfter kan han hurtigt se at dette er en varulvs værk. Stoker er halvt menneske og halvt myrkalf, og det er denne anden halvdel der giver ham evner ud over hvad hans menneskelig del har givet ham. Det viser sig hurtigt at dette ikke var et tilfældig overfald, men at der nok er tale om en forbandelse der har været knyttet til de dræbtes familie i hundrede af år, lige siden en forbrydelse som ikke er blevet glemt. Forbandelsen omtales som Blackthorns ulv, og her været inspirationen til Sherlock holms historien om Baskervilles hund, da Conan Doyle kendte til Det Magiske Samfund.

Igennem bogen er der flere af disse overgange imellem den menneskelige verden og den magiske verden, hvilket meget fint viser at de to verdner nok er ved siden af hinanden, men at der også interageres imellem dem. Det med at holde det magiske samfund skjult er dog ikke noget der fylder særligt meget i denne bog, da fokus er på at løse mysteriet.

Der er også fint med referencer til begivenheder og personer som ikke direkte har noget med denne historie at gøre, men som giver et godt indtryk af at dette er en gammel verden, som selvfølgelig har sine egne historiske referencer.

Der er flere referencer til den virkelige verdens klassiske genrer forfattere. Hovedpersonen heder Stoker, han har vennen Hawthorne, og så er der ravnene Edgar og Byron. At lave den slags referencer med at opkalde de fiktive karakterer efter forfattere er set mange gange før, bl.a. i film som Cast a Deadly Spell og Witch Hunt, men det vigtigste er at det ikke benyttes i en grad så det bliver forstyrrende, hvilket det heller ikke gør i Blackthorns ulv. Det at forfattere har skrevet sig selv ind som en af hovedpersonernes venner der hjælper ham på vej med oplysninger, er jeg lidt mindre tilhænger af, men igen ikke noget der direkte forstyrrer.

Alt i alt en fin detektiv roman tilsat varulve og andre overnaturlige væsner, i en underholdende historie.

Anmeldt af Thomas Winther

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy, Roman og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *