Fantasy & Science Fiction
Oktober/november 2009, 322 sider
December 2009, 258 sider
Det har været 60 års jubilæumsår for magasinet Fantasy & Science Fiction i 2009, men oktober/november-nummeret er det rigtige jubilæumsnummer. og det er markeret med hele 322 sider spækket med noveller fra mange af de faste bidragydere til magasinet. Herunder navne som Albert E. Cowdrey, Joe Haldeman, Robert Silverberg, Elizabeth Hand og selvfølgelig Robert Reed. Alle introducerer deres novelle med en kort eller længere historisk anekdote om deres forhold til magasinet. Nummeret for december er godt nok kun markeret med en måned, men det er stadig et normalt dobbeltnummer. Redaktøren har blot gjort det sådan for at rette op på de dobbelt-månedelige udgivelser, så månederne ikke går på tværs af år.
I 1980 lavede F&SF en konkurrence, hvor de bad læserne komme med deres forudsigelser for 2010, og i 2010 ville man så præmiere den bedste forudsigelse. Vinderen blev Allen Mc- Neill for hans forudsigelse om personlige håndholdte computere. Hans svar på udnævnelsen er trykt i den redaktionelle indledning.
Læseoplevelsen med disse to numre var vidt forskellig. Jubilæumsnummeret var jeg noget skuffet over, med kun få interessante historier, mens december- nummeret havde flere både gode og også sjove historier.
Af de bedre historier fra jubilæumsudgaven skal nævnes Lucius Shepards “Halloween Town” om bygningsarbejderen Clyde Ormoloo, der efter en ulykke bliver umådeligt intelligent. Det gør, at han vil prøve noget nyt med sit liv og komme lidt væk, så han flytter til byen Halloween. Et mærkværdigt lille samfund, der er så afskåret fra resten af landet, at hverken kabel eller satellit tv når derud, og de derfor får tilsendt alt på DVD’er. Clyde får en affære med ekskonen til en, der viser sig at være hele byens grundejer, og han finder frem til nogen af byens gemte hemmeligheder. Spændende originalt koncept med en overraskende slutning, men historien er desværre en anelse for lang.
Joe Haldeman har skrevet en rigtig science fiction horrorhistorie med “Never Blood Enough”. På planeten Runaway er xenobiologen Travis det tætteste de har på en læge, så han bliver sat til at undersøge et mystisk dødsfald, hvor en kvinde er blevet drænet for al blod. Slutningen vil næppe overraske, men den er stadig effektiv. Derudover var det egentlig mere forfatternes anekdoter om magasinet jeg fandt interessant at læse end deres noveller.
December-nummeret havde dog som sagt flere læseværdige noveller og et par af dem yderst morsomme, dog uden at være fjollede. Fx i Terry Bissons “Farewell Atlantis” om Stella og Frank der vågner op på et rumskib efter en nedfrysning, uden at have nogen ide om, hvad de laver der. Rumskibets AI fortæller dem, at de er de sidste overlevende mennesker og de nu skal befolke Jorden på ny. Men da de kommer ned til overfladen, finder de et fuldt befolket New York fra nutiden. Historien er egentlig bare fjollet, bygget op af situationskomik og den endelige afsløring af, hvad der egentlig foregår og hvem de to er, er også temmelig langt ude, men det har skam noget med Atlantis at gøre. Tager man ikke novellen for seriøst, er den skam ganske underholdende.
“Hell of a Fix” af Matthew Hughes er en syret og skrupskør historie om himmel og helvede. Chesney kommer til at slå sin finger med en hammer, og med hans eder og forbandelser hidkalder han ved en tilfældighed en dæmon. Dæmonen insisterer på, at han skal indgå en handel, der selvfølgelig indebærer, at han skal sælge sin sjæl til djævelen. Chesney afviser dog blankt, da han fastholder, at han ikke havde intentioner om at hidkalde en dæmon, men blot bandede over sin forslåede finger. Men så går det helt galt. Alle dæmonerne i helvedet går i arbejdsnedlæggelse, og det får store konsekvenser for livet på Jorden. Mennesket har nemlig bogstaveligt talt brug for både englen og dæmonen siddende på hver sin skulder. Det er både fjollet, morsomt og godt skrevet, men det kan skam også tages lidt seriøst i en diskussion om, hvorvidt egenskaber som grådighed og egoisme faktisk er nødvendige.
Der er også mere almindelige noveller, så at sige; heraf to der foregår på en månekoloni. Den ene, “Illusions of Tranquility” af Brendan Du Bois, hvor den gamle pionerånd om at have en base på månen er helt død. De få kolonister der bor deroppe, lever meget fattigt og er ikke i stand til at komme tilbage til Jorden. Sarah Thomas’ novelle “The Economy of Vacuum” er ikke meget mere positiv i sin fortælling om en månekoloni, der kun huser en eneste beboer. Hun føler sig i forvejen alene, men da noget der antydes til at være en ny verdenskrig bryder ud på Jorden, bliver hun for alvor isoleret.
Fantasy & Science Fiction fortsætter med at trykke vidt forskellige historier. Jeg kan især godt lide dem, når de er humoristiske dog uden at blive pjattede og idiotiske, som fx de humoristiske noveller i Analog ofte bliver. Jeg er dog mindre begejstret for den type historier, der også fylder meget i magasinet, hvor det mere virker som om, forfatteren vil prøve sine litterære og sproglige kundskaber af end rent faktisk fortælle læseren en god historie. Der er selvfølgelig undtagelser hvor begge dele opnås.
Anmeldt af Jeppe Larsen i Himmelskibet nr.24