Proxima – Dansk science fiction tidsskrift

Proxima – Dansk science fiction tidsskrift
Nr. 88, 89, 90 & ekstranummer
Redaktør Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen, 2008-2009

Tidsskriftet Proxima fejrede i efteråret 35 års jubilæum (tillykke med det), og gennem de 35 år har Science Fiction Cirklen bidraget til udbredelsen af kendskabet til science fiction i Danmark. Hvert nummer er på næsten 150 sider. Tætskrevne og dedikeret med stor entusiasme til science fiction. Hvert nummer rummer et antal artikler, enten forfattet af foreningens egne medlemmer eller oversat fra andre tidsskrifter, og de omhandler forskellige temaer inden for science fiction-litteraturen. Foruden artiklerne er der et par noveller, der ikke har været tidligere udgivet, samt en bred vifte af anmeldelser af science fictionlitteratur eller af bøger om science fiction-litteratur.


Nr. 88 (efterår 2008) indeholder tre artikler. To af foreningens egne medlemmer, henholdsvis om ‘future history’ og om tidsrejser, og en artikel fra tidsskriftet Science Fiction Studies om sex i science fiction under den nye bølge. Særligt den første og sidste artikel er interessante, da de kommer vidt omkring og forfatterne til de to artikler er velbelæste. Er man interesseret i, hvorledes fremtidig historie ser ud og anvendes litterært, eller i hvorledes forfattere har kæmpet med forlag og redaktører om sex og unoder i deres historier er disse to artikler klart anbefalelsesværdige. Den sidste artikel om tidsrejser er en gennemgang af den tidsrejsendes motiver for at rejse i tid, og trods at artiklen kommer vidt om, og årsagerne er mange, får den aldrig rigtigt løftet sig op over selve observationen af de mange forskellige former og får sagt noget interessant, og artiklen forbliver mestendels et kuriosum. De to noveller, henholdsvis “Tilpasning” af Stanley Weinbaum og “Mit besøg i Utopia” af Elizabeth Corbett, er interessante, mestendels af historiske årsager. Weinbaums er fra 1935, og det er interessant at læse en så ‘gammel’ science fiction-historie, da det sætter moderne historier i relief, hvorfor Corbetts historie bliver så langt mere interessant, da det er første gang siden 1869, at den udgives!


Nr. 89 (forår 2009) indeholder fire artikler, heraf er en en bibliografi over dansk science fiction i 2006. Af de tilbageværende tre artikler er de to af dem igen bidrag af foreningens egne medlemmer, og de handler denne gang om en gennemgang af danske science fiction-udgivelser i 2008, hvor Knud Larn tager temperaturen på publikationerne, og den er desværre noget svingende. Det er interessant at få en status over de danske udgivelser, og det giver samtidig et indblik i, hvor omfangsrig Proximas anmeldelser af danske udgivelser er, da de fleste af de omtalte værker er anmeldt samme år af andre anmeldere andetsteds i Proxima. Den anden artikel er en detaljeret gennemgang af The Cambridge Companion to Science Fiction, og den giver et godt indblik i science fiction-litteraturens historie, og med artikelforfatterens indsigtsfulde kommentarer, er det en lærerig artikel. Den sidste artikel handler om ‘Store dumme genstande’ og er bragt i oversættelse fra tidsskriftet Extrapolation, hvor den gennemgår en række gigantiske, kunstigt frembragte genstande i litteraturen såsom Ringverden og Rama. Artiklen er interessant, men for denne anmelder syntes mængden af fortællinger, som den byggede på, at være for lille til, at artiklen rigtigt fik nogen substans.


Nr. 90 (efterår 2009) rummer tre artikler og en enkelt novelle, som næsten samler sig omkring et tema, der kan kaldes britisk science fiction. To af artiklerne er produceret af SFCs medlemmer selv. Den første er et interview med Charles Stross om dennes forfatterskab – omend det er uklart i hvilken sammenhæng interviewet er foretaget, f.eks. er der et “publikum”, som deltager i interviewet med spørgsmål. Den anden artikel er en samtale bl.a. med Charles Stross og Gwyneth Jones om britisk science fiction – og som sammen stiller interviewet med Stross i et større perspektiv – blandt er det fristende at antage, at det førnævnte interview med Charles Stross er foretaget ved samme arrangement, som samtalen om britisk science fiction, nemlig “ved en festival for fantastisk litteratur i København i efteråret 2009″. Samtalen giver et godt indblik i forholdene omkring britisk science fiction-litteratur, både med at få historier udgivet og hvad man skriver om, og hvorfor det er så meget lettere i velfærdsstater. Den tredje artikel handler om gruppe forfattere kategoriseret som ‘vilde humanister’ og er oversat fra The New York Review of Science Fiction”. En særdeles interessant artikel, der gennemgår en række nyere udgivelser, hvis vægtning er de humanistiske videnskaber fremfor de naturvidenskabelige; lidt frækt formuleret, så er det ikke klassisk ingeniør-science fiction. Novellen er denne gang af Charles Stross.

Ekstranummer (oktober 2009), udgivet i forbindelse med 35 års jubilæet. Dette nummer er blandt andet intenderet som en introduktion for nye læsere og medlemmer. Niels Dalgaard, bladets redaktør, gennemgår foreningens historie, og der er en række artikler og anmeldelser, der alle er genoptryk fra tidligere numre af Proxima. De første artikler er oversigter over science fiction-litteratur, og de sidste er dyberegående analyser af dele af science fiction-litteraturen. Tilsvarende er anmeldelserne udvalgt fra tidligere numre. Særligt er Niels Dalsgaards gennemgang af Proximas og Science Fiction Cirklens historie interessant. De første mange år af foreningens historie er sobert gennemgået, men tonen skifter omkring tidspunktet for dannelsen af foreningen Fantastik, men det er åbenbart et ømt punkt (se f.eks. også Dalgaards bemærkning til samme i anmeldelsen af Græsprinsessen og andre historier i Proxima 90), som stadig smerter.

Tidsskrifterne er på sin vis anonyme. Der er f.eks. ingen leder eller lignende klumme, og hvor hver artikel indledes med en kort beskrivelse, der anbringer artiklen i en større sammenhæng, er det vanskeligt at afgøre, om det er artikelforfatteren eller redaktøren, der taler, og til trods for at navnet SFC gennemsyrer Proxima, er det ikke lige til at regne ud, at tidsskriftet kun vil beskæftige sig med science fiction-litteratur, og der er derved ingen film, tegneserier eller andre medier blandt artiklerne eller anmeldelserne. Til gengæld er tilgangen til litteraturen seriøs og vidende.

Anmeldelserne er spændende læsning, og det er gennem dem, at bladets identitet virkeligt kommer frem. Et tilbagevendende tema i anmeldelserne er, hvorfor en given tekst er science fiction i et sådant omfang, at den skal anmeldes. Det medfører, at noveller i antologier enten anmærkes som ikke værende science fiction, eller slet ikke omtales. Trods for at Proxima kun anmelder den skrevne side af science fiction, kommer den vidt omkring, og anmeldelserne er således opdelt efter sprog (dansk, engelsk, norsk, tysk m.fl.) eller om det værker, der omhandler science fiction-litteraturen. Der er ydermere en tendens til, at anmelderne kommer ud i en længere digression i en given anmeldelse, f.eks. om genren Space Opera eller om tidsskrifternes nuværende situation, som gør anmeldelsen til et helt lille essay, hvilket gør dem ekstra interessante. De mange forskellige anmeldere har hver deres stemme, men man lærer hurtigt at genkende stemmerne fra de meget flittige og generelt meget vidende anmeldere. Blandt dem finder vi også kendinge fra Himmelskibet, såsom Flemming Rasch og Rasmus Wichman, hvor sidstnævnte med vanlig omhu lader sin anmeldelse munde ud i en rant. Alt i alt er det et solidt tidsskrift, der gør en dyd ud af at formidle science fiction-litteratur på dansk, og må det gøre det mange år fremover.

Anmeldt af Morten Greis Petersen i Himmelskibet nr.23

Dette indlæg blev udgivet i Magasiner, Science Fiction og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.