Van Helsing

Van Helsing
Instruktør: Stephen Sommers
Film, 2004, 132 min.
Medv.: Hugh Jackman, Kate Beckinsale, Richard Roxburgh, David Wenham, m.fl.

Da Bram Stokers i slutningen af 1800-tallet skrev sin berømte roman Dracula, skabte han også verdenslitteraturens første vampyrjæger, Abraham van Helsing. Hos Stoker var van Helsing en aldrende universitetsdoktor, der nok vidste hvordan man skulle bekæmpe vampyrer, men overlod det hårde arbejde til yngre og stærkere medhjælpere.

Der er langt fra Stokers van Helsing til udgaven i denne nye actionfilm. Her er han en atletisk ung (eller tilsyneladende ung) mand, der med sværd og armbrøst dræber alskens monstre. Van Helsing (spillet af Hugh Jackman, Wolverine fra X-Men filmene) er her mere i familie med Buffy the Vampire Slayer og den japanske tegnefilmfigur Vampire Hunter D (med hvem han også har en slående fysisk lighed).

En halv snes år før filmen starter blev van Helsing fundet med hukommelsestab foran Vatikanet, og han er nu en del af Vatikanets styrke til bekæmpelse af diverse ugudelige monstre, en organisation, der synes at have en del tilfælles med James Bonds Secret Service (inkl. udgaver af M og Q). Det bliver kraftigt antydet at van Helsing har en særdeles mystisk fortid og at han måske ligefrem er udødelig.

Van Helsing vender tilbage til hovedkvarteret efter at have slået Mr. Hyde ihjel og bliver straks sendt afsted igen for at tage sig af (surprise!) Dracula. Dracula (Richard Roxburgh) har hjælp af varulve og vampyrdamer, og Frankensteins monster er også rodet ind i historien. Heldigvis har van Helsing hjælp fra den opfindsomme munk Carl (filmens humoristiske indslag, spillet af David Wenham) og den underskønne Valera (Kate Beckinsale), den sidste overlevende fra en familie, som har sværget at udrydde Dracula.

Ideen med at blande alle de klassiske filmmonstre minder lidt om The League of Extraordinary Gentlemen, men det hænger lidt bedre sammen her end i hvert fald filmudgaven af benævnte historie. Historien i Van Helsing er ellers ikke specielt dyb eller original, men den er heller ikke ligefrem dårlig, og den har en del visuelle hip til de klassiske film. Der er dog mere tale om en actionfilm, endda med en god bid humor (pun intended), end om en egentlig gyserfilm, så det er ikke sikkert at horrorfans vil synes om den. På nær en åbningsscene holdt i sort-hvid går filmen rent visuelt også mere efter at være imponerende end at være uhyggelig, og de noget overmenneskelige helte er heller ikke så hjælpeløse som hovedpersonerne i gyserfilm normalt er.

Filmen er planlagt som starten på en større franchise med van Helsing-produkter. Der er allerede lavet en tv-tegnefilmserie og actiondukker af figurerne, og film nr. to lader næppe heller vente længe på sig.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.3

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *