Lady Snowblood: Blizzard From the Netherworld
Film, Japan, 1973, 97 min.
Instr.: Toshiya Fujita
Medv.: Meiko Kaji, Toshio Kurosawa, Masaaki Daimon m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment
Yuki bliver født i et fængsel, hvor hendes mor kort efter dør på barselslejet. Moderen Sayo har dog inden da fået jordemoderen til at sværge, at datteren vil blive opdraget til hævn. Inden Yuki kom til verden, blev hendes far og storebror nemlig brutalt myrdet og moderen selv voldtaget af fire skurke. Yukis mor endte i fængsel efter drabet på den ene, men der er endnu tre regnskaber, der mangler at blive gjort op, og fra en ung alder overlades pige til en munk, som skånselsløst træner hende til formålet. Yuki udvikler sig til den smukke og dødbringende frk. Blodsne, der udgyder ondskabens blod, hvor hun kommer frem.
Og det bliver skam udgydt i rigelige mængder. Når nogen stikkes eller hugges ned, står der røde fontæner fra dem, så det er en ren fornøjelse for blodhundene blandt publikum. Da filmen er fra 1973, taler vi selvfølgelig det vidunderligt misfarvede filmblod fra de gamle dage, hvilket er et kærkomment syn blandt al den horrible CGI-splat i ørigets moderne filmvold.
Historien er også fri for de absurde indslag og barnligheder, der hører mange af den kants nyere produktioner til. Instruktøren bag Lady Snowblood gjorde sig muligvis ingen illusioner om at skabe stor kunst, men turde tage sin fortælling alvorligt, og det er der kommet en voldsom, melankolsk og medrivende hævnerfortælling ud af, som stadig holder den dag i dag. Dette til trods, er den i 2001 genindspillet i en nærfuturistisk version med titlen The Princess Blade, men hvorvidt dette bør give anledning til bange anelser, skal jeg ikke kunne sige.
Ifølge omslaget er dette filmen, som inspirerede Quentin Tarantino til Kill Bill. Hvorimod Kill Bill snarere er en pastiche over genren i det hele taget, er det da også åbenlyst, at Tarantino har set og elsket Lady Snowblood og har taget rigeligt til sig fra denne, både til- og indholdsmæssigt: hævntemaet, blodet, den kapitelinddelte fortælling, den visuelle stilisering, musikken … ja, sågar et hævnoffer, hvis datter Yuki efterlader til selv at søge hævn, bare for at nævne nogle let genkendelige elementer.
Lady Snowblood: Blizzard of the Netherworld er måske knap så liret eller legesyg som Tarantinos senere modsvar og helt blottet for bagklogskabens overflødighedshorn af selvbevidsthed og glimt i øjet. Filmen leveres til gengæld med en oprigtig og uforfinet råhed, det er svært ikke at lade sig rive med af.
Fortællingen skærer ind til benet og leveres befriende ukompliceret, selv om den samtidig formår at fylde tilstrækkelige nuancer i sit persongalleri og historien. Et af de individer, der i sin tid var med til at forbryde sig mod Sayo, er ad åre blevet en alkoholiseret taber med faretruende spillegæld, og hans trofaste og kærlige datter sælger uden faderens vidende sin krop for at kunne tage sig af ham; et sideplot, der viser flere sider af mennesket og illustrerer, hvordan Yukis hævn ikke kan undgå at have følgeskader.
Historiens manga-rødder mærkes i til tider unødigt forklarende tekster og voiceovers, f.eks. om, hvordan vreden voksede og virkede i Yuki, eller som da den døende Sayo fortæller sine cellekammerater, hvorfor hun var nødt til at bringe et barn til verden, der kunne overleve hende og fuldbyrde hævnen. Dette er dog også medvirkende til, at man som publikum roligt kan læne sig tilbage og nyde voldsunderholdningen uden risiko for at glippe vigtige detaljer.
Udgivelsen, der efterhånden har et par år på bagen, kan de fleste steder købes ret billigt, eksempelvis ligger prisen i skrivende stund på sølle 29,95 hos Fona på Strøget i København. Kan du på nogen måde lide samurai- og hævnerfilm, har du sikkert allerede anskaffet dig denne blodige genreklassiker. Men hvis du stadig mangler den, er dette en oplagt mulighed for at få styr på dine prioriteringer … absolut anbefalet!
Karakter: 7½ stjerner af 10.
Anmeldt af Ruben Greis i Himmelskibet nr.29
