Anders Jørgen Mogensen – Virkeligheden er ikke virkelig

Virkeligheden er ikke virkelig
Fortællinger af Anders Jørgen Mogensen
Forlaget Ostenfeld 2011, 126 sider

En dag hvor Anna sidder i skolen, går det op for hende at hun er lavet af vand og at alle hende kammerater er tørstige og vil drikke hende.
En dreng leger i skoven. Han leger at han er en ræv og går så meget op i legen at han æder en død grævling.
En anden dreng har plantet et træ sammen med sin far. Da faderen dør, får drengens længsel efter faderen træet til at vokse. Ud af træet laves en kælk så han stadig kan lege med sin far.
Dette er kort de tre første fortællinger i denne samling, af hvad forfatteren selv betegner som surreelle og fantastiske fortællinger. Det surreelle slår igennem i flere af fortællingerne, bl.a. i fortællingen hvor en fugl først hakker ansigtet af en mand, og derefter rykker hove­det af ham. Fuglen gylper et nyt hoved op og sætter ansigtet på det nye hoved. I en anden historie kommer en dreng til at gøre skade på sin lillebror. Drengen bliver senere slugt af en politibetjent, og igennem en samtale med betjentens hjerte lærer drengen at tilgive sig selv.
Andre historier handler om døden eller rettere det der kommer efter. Der er drengen der får besøg af en pige der flyver ind igennem hans vindue. Kort forinden lå hun syg i en lejlighed længere nede i bygningen. Der er også historien om en dreng der hver nat går en tur med sin døde lillebror og fortæller hvor meget han savner ham.
Betegnelserne fantastiske og surreelle passer godt på denne samling af underfundige og mærkelige historier.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.29

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Novellesamling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Anders Jørgen Mogensen – Virkeligheden er ikke virkelig

  1. Pingback: Anders Jørgen Mogensen: Virkeligheden er ikke virkelig | Fantastiske forfattere

  2. Pingback: Anders Jørgensen Mogensen: Virkeligheden er ikke virkelig – SUPERKULTUR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *