Kold Hud
Roman af Albert Sánchez Piñol
Org. titel: La Pell Freda
Oversætter: Ane-Grethe Østergaard
Samleren 2008, 238 sider
På en lille ø ved Antarktis er en lille station placeret, hvortil der er knyttet en atmosfærisk officer. Det eneste andet der er på øen, er et fyrtårn og den mand der skal passe dette. Et job sådan et sted er perfekt for folk der gerne vil gemme sig. Dette gør sig gældende for hovedpersonen, en ung mand der er raget uklar med myndighederne efter han har taget del i den irske selvstændighedskamp.
Da han ankommer til øen, er den tidligere atmosfæriske officer forsvundet, og manden der passer fyrtårnet, Batis Caffó, lader til at være blevet lettere sindssyg. Den unge mand får derfor ikke nogen forklaring på forgængerens skæbne. Da det transportskib, der har sejlet ham til øen er taget af sted igen, og det bliver nat, kommer der dog en mulig forklaring. I løbet af natten hører han støj udefra, og pludselig bliver huset angrebet af fiskelignende humanoide væsner. Heldigvis er der et par rifler i huset, så det lykkedes ham at slå angrebet tilbage. Oplevelsen giver en mulig forklaring på hvad der er sket med forgængeren, men den gør også den unge mand vred, for hvorfor advarede Batis ham ikke om denne trussel? Bedre bliver humøret ikke da Batis nægter ham at flytte ind i det noget bedre befæstede fyrtårn. Efter et par dage giver Batis sig dog, dette er dog mest for at få del i den ammunition som den unge mand råder over.
Hver nat bliver fyrtårnet angrebet af væsnerne, og uanset hvor mange af dem, der bliver skudt, angriber de igen dagen efter. Og de to mænds nerver bliver tyndere og tyndere.
Bastis holder et af væsnerne fanget, et hunkønsvæsen som omtales som ‘maskotten’. Væsnet er ikke spæret inde, og viser ingen tegn på at ville flygte, heller ikke selvom Batis nogle gange behandler hende meget hårdt, og udnytter hende seksuelt. Den atmosfæriske officer indleder også et seksuelt forhold til maskotten, og langsomt begynder han at opfange en form for intelligens hos hende og hendes art, der viser at de ikke blot er instinktdrevne dyr. Han kan dog ikke blive klog på om hvilke former for følelser væsnerne indeholder. Han forsøger sig med at skabe fred med væsnerne, noget Batis dog ikke er meget for.
Til sidst er det også et spørgsmål om hvor meget hans sind har taget skade af det store pres han har været ude for, og det har sikkert ikke hjulpet at den eneste bog han har haft at læse er Sir James Frazers bog The Golden Bough om magi og mytologi.
Bogen starter intenst med de mange angreb og mange konflikter imellem de to mænd. Samtidig bliver nysgerrigheden vakt for hvad disse væsner er, og hvorfor de gang på gang angriber mændene, samt hvorfor maskotten ikke stikker af. Bogen lægger ikke op til at komme med svar på disse spørgsmål, men man følger den unge atmosfæriske officers forsøg på at forstå den situation han er havnet i. Det er noget Lovecraft-agtigt over rammen og væsnerne i bogen, dog er der mere karakterbeskrivelse end i en typisk Lovecraft fortælling.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.29