The Best Horror of the Year Vol. 1
Antologi
Redaktør Ellen Datlow
Night Shade Books 2009, 321 sider
The Mammoth Book of best new horror vol.20
Antologi
Redaktør: Stephen Jones
Robinson 2009, 541 sider
De sidste 20 år har feltet af antologier for årets bedste gysernoveller været domineret af serierne The Best New Horror og The Year’s Best Fantasy and Horror.
Det ændrede sig brat da sidstnævnte blev nedlagt i begyndelsen af 2009, men den erfarne amerikanske redaktør Ellen Datlow, som stod for horror-delen, lod sig ikke slå ud af det. I stedet lancerede hun en ny serie, The Best Horror of the Year, så hendes ligeså erfarne britiske kollega, Stephen Jones, ikke behøvede at fejre 20 års jubilæum med The Best New Horror alene.
Med balancen genoprettet er tiden så kommet til at svare på spørgsmålet om, hvem der har ramt mest plet, når det gælder om at udpege de bedste gysernoveller fra 2008.
Yndere af genren kan dog trygt anskaffe sig begge bøger, for de to redaktører har på forunderlig vis præsteret ikke at vælge de samme historier. Både Datlow og Jones påpeger ellers i deres indledninger, at det er yderst sjældent, at deres årsbedste antologier er uden sammenfald, selv om det pudsigt nok også forekom i 2007.
En enkelt forfatter, Steve Duffy, er dog med hos begge, men med to forskellige – og ganske glimrende – noveller.
Endvidere nævner Datlow til slut en række historier, som var hendes “boblere,” og blandt dem findes fem, som dukker op hos Jones.
Men i det store hele er der ikke den store forskel på de to antologier. Begge redaktører har udvalgt 21 stykker fiktion (to af Datlows valg er dog digte), og de har begge været vidt omkring for at finde dem. Hvad angår kvaliteten af fortællingerne, står de også ret lige. 2008 bød måske ikke på nogle kommende klassikere, men begge samlinger er fyldt med solide noveller. Flere af dem er endda fremragende, og kun få kan betegnes som deciderede fejlskud.
Lidt forenklet kan man sige, at Datlows The Best Horror of the Year er mere eksperimenterende og indeholder flere ukendte navne (13 af de 21 forfattere har hun aldrig haft med i en årsbedste samling før), mens Jones’ The Best New Horror er mere traditionel og byder på gigantersom Stephen King, Neil Gaiman, Ramsey Campbell og Brian Lumley.
Derfor er det lidt ironisk, at to af de mest effektive historier hos Datlow også er blandt de mere traditionelle. Hun indleder med E. Michael Lewis’ gåsehudsfremkaldende “Cargo” om en lufttransport fyldt med ligene fra Jonestown- massakren, hvor besætningen pludselig hører børnelyde fra lasten, og som afslutning serverer hun Simon Bestwicks “The Narrows” om en gruppe overlevende efter et atomangreb, der søger tilflugt i nogle underjordiske tunneller, blot for at konstatere at de er beboet i forvejen af mystiske væsener. Anbefales kan også Margo Lanagans mareridtsagtige udgave af Hans og Grete, “The Goosle,” Euan Harveys paranoia-for-forældre- fortælling “Harry and the Monkey” og Daniel LeMoals “Beach Head” om en flok strandede smuglere, som bliver straffet på bizar vis af en dæmonisk dreng.
Blandt de mere kendte navne fra Datlows antologi kan nævnes Glen Hirshberg, Laird Barron og Joe R. Lansdale, som alle er repræsenteret med udmærkede, men ikke overvældende historier.
Jones er måske mindre overraskende i sit valg af forfattere, men til gengæld leverer de varen. For første gang nogensinde har han en novelle af Stephen King med, og “The New York Times At Special Bargain Rates” viser, at han stadig har noget at byde på inden for den korte form. Den er i øvrigt også blandt Datlows boblere.
Neil Gaiman svigter heller ikke med “Feminine Endings,” hvis slutning er af den slags, hvor man kigger sig over skulderen bagefter.
Uhyggelig kan man ikke kalde Ian R. MacLeods “The Camping Wainwrights,” men det er en forrygende, tragikomisk beskrivelse af en campingferie fra helvede, og Pinckney Benedict imponerer med sin omvendte varulve-historie “The Beginnings Of Sorrow,” hvor en hund langsomt forvandler sig til en mand og overtager sin herres plads – til stor bekymring for hans kone.
Albert E. Cowdrey står for det længste bidrag med “The Overseer” – et atmosfærefyldt drama om tiden i sydstaterne efter den amerikanske borgerkrig, og så fortjener Michael Bishop ros for sin ondskabsfulde brug af “La Macarena” i “The Pile.”
I sidste ende må det være et temperament-spørgsmål, om man foretrækker Jones’ eller Datlows bud på de bedste, korte gys fra 2008. Jones holder sig lidt til det sikre og byder på en masse gamle kendinge, mens man hos Datlow måske mere får en fornemmelse af, hvor genren er på vej hen.
Men køber man begge, må man siges at være godt dækket ind.
Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.23