Frem jog nattens magter
En novellesamling til Ulvevinter
Antologi redigeret Bjarne Sinkjær
Rollespilsforlaget og foreningen Fantastik, 2012, 216 sider
Lige som Ad mørke stier så finder historierne i Frem jog nattens magter også sted i Ulvevinter-universet. Mens det første gang var noveller skrevet af medlemmer af HUF, så er det denne gang skrivegruppen i Fantastik, der har ladet fantasien udforske Ulvevinter-universet.
Flere af novellerne lader til at hente inspiration i klassisk old school rollespil, hvor en gruppe eventyrere drager ud på en quest, hvor de skal besejre en fjende, finde en skat eller hente og bringe et objekt.
I Flemming Rasch historie “Mosekongens slot” mødes en flok venner efter syv års adskillelse. De har næsten alle spændende historier at fortælle om hvilke eventyr de har været ude på. De beslutter sig for i fællesskab at tage ud til Mosekongens slot for at finde den skat der skulle være der. Da de på turen møder farer viser det sig at de nok alle ikke har været helt ærlige omkring deres bedrifter, men i fællesskab kan deres manglende evner måske alligevel klare skærene.
“Lindormen i Langtorp” af Jesper Rugård Jensen er fortællingen om den lille landsby hvor en lindorm har slået sig ned. Nogle af byens borgere vil helst lave en aftale med lindormen, om at der bringes et menneskeoffer årligt til ormen, for at den lader dem i fred. En handlekraftig mand vil dog hellere besejre ormen, og drager ud for at finde en tyr der kan tage kampen op. Manden har allerede mistet sit syn til ormen, men på rejsen lader han sig lede af sin krøbling af en søn. Deres handikap til trods har de sat sig for at løse opgaven og tage kampen op.
I “Kaptajn Blodøkses skat” sætter to unge sig for at finde en skat der bevogtes af spøgelset efter Kaptajn Blodøkse. Ud over at besejre et spøgelse skal de også bekæmpe forræderi og ikke mindst myndighedernes skattesystem.
“Et uønsket sværd” af Lars Ahn Pedersen. Feskoven er befolket af talende og mere eller mindre intelligente dyr. Disse generer ikke Hakon så meget, lige bortset fra når egernene smider agern efter ham. Han kender skoven godt da han samler svampe derinde. Han bliver hyret til at lede en kvinde igennem skoven, noget han egentligt ikke er meget for, men både hendes skønhed og den lovede belønning overtaler ham. Selvfølgelig er intet som det foregiver at være, og pludseligt står han over for en Varulv.
I Rasmus Wichmanns “Ridderprøven” bliver det tydeligt at det kan være farligt at forsøge at stjæle fra de afdøde kejseres gravdysser. Der er både de magter der vogter graven, men også de andre som er på togt og som er ude efter det samme bytte.
Bjarne Sinkjær er manden bag Ulvevinter, men i denne antologi har han også kastet sig over at skrive en novelle. Det er historien “Skyggernes smed”, hvori en ung dreng sætter sig for at redde sin far fra galgen, noget der kræver at han løser Skyggernes smeds tre prøver. Det er prøven for sten, prøven for stål og prøven for blod. Opgaverne udfordrer drengen til at finde styrker han ikke vidste han havde, men de afslører også familiehemmeligheder han helst ikke ville have kendt.
I “Månegudindens opaler” overtaler en gammel troldkvinde den unge pige Hulda til at hjælpe hende med at stjæle Månegudindens opaler fra et tempel i elvernes land. Grunden til at Hulda er udvalgt som hjælper er at hun har jætteblod i årerne, og derfor har stor styrke. Man skal dog passe på med at ville stjæle fra elverne.
Historierne er generelt lette i tonen og med humor, hvilket gør at samlingen er meget anderledes i forhold til Ad mørke stier. Denne anderledes tilgang gør at bogen er markant anderledes end den første, men den er også med til at give Ulvevinter-verdenen mere tyngde og variation. Ligesom med Ad mørke stier er Frem jog nattens magter også velegnet til at læse som en ‘normal’ fantasy-antologi, da historierne også fungerer uden et rollespil i tankerne.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.34
