Inbred

AWE479_da_forsideInbred
Film, England 2011
Inst.: Alex Chandon
På DVD fra Another World Entertainment

Når man sætter sig for at se en film med en undertitel som They came in peace, they left in pieces, så forventer man ikke at skulle se en kommende klassiker med en original nyskabende historie, men man gør sig da et håb om at se nogle gode splattereffekter.

En lille flok utilpassede unge er sammen med et par pædagoger på en weekendtur, hvor de unge bl.a. skal prøve at skille nogle gamle tog ad og derigennem lære noget om at arbejde.

Allerede på køreturen til den lille by observerer de en flok børn der står og tæver et fugleskræmsel. De ser dog ret skræmmende ud da børnene er smurt ind i noget der kunne ligne blod.

De ankommer til de hus de skal bo i, og efter at have ryddet op tager de to voksne de unge med på den lokale pub. De unge, som er fra storbyen, falder noget udenfor, og der begynder allerede at opstå nogle konflikter med et par af de lokale unge.

Konflikten eskalerer, hurtigt og allerede næste dag bliver de unge overfaldet under dagens arbejde. Det hele eskalerer og det ender med at storbyflokken bliver hovedpersoner i en makaber forestilling der skal underholde de lokale.

Der er som ventet ikke de store overraskelser i historien, men instruktørens energi er nok også gået mere med at finde på makabre måder at få folk til at komme af dage, som det at fylde en mand med flydende afføring til han eksploderer.

Som undertitlen antyder, så er der masser af legemsdele der flyver rundt når folk skydes, sprænges i luften eller på anden måde går i stykker.

Film som denne kan sjældent betegnes som gode, men underholdende kan de sagtens være. Og jeg var godt underholdt af filmen, og det må siges at den holder det den lover omkring splat.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.36

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *