Ludovico Ariosto: Den rasende Roland, 1.Sang

Den rasende Roland, 1.Sang, Ludovico Ariosto
Digtepos (udsnit), 32 sider, 50kr.
Museum Tusculanums Forlag, 1997
Oversat af Ida Høeg Jacobsen

Ariostos ridderdigt Orlando Furioso fra starten af 1500-tallet er en af den italienske renæssancekunsts hovedværker, men er aldrig i sin helhed blevet oversat til dansk. Det hænger bl.a. sammen med værkets omfang – eposset består af 46 sange på hver ca. hundrede oktaver (vers, der rimer efter systemet ABABABCC). Udvalgte sange har været oversat i tidens løb, men det er først med denne udgave fra Museum Tusculanums forlag, at 1. sang foreligger på dansk. Bogen, eller rettere hæftet, består af to dele: en indledning af Lene Waage Petersen, der fortæller detaljeret om Rolands og Ariostos historier, og så de 81 vers af 1. sang af Den rasende Roland, som værket er kommet til at hedde på dansk.

Figuren Roland (Orlando) er en mytisk ridder fra Karl den Stores hof (som også inkluderede bl.a. Holger Danske) og har været hovedperson i en mængde litterære værker. I Ariostos version handler det om ridderdyder, eller rettere manglen på samme, for værket er en slet skjult satire over adelens moralske forfald på Ariostos egen tid. Første sang fortæller om hvordan Rolands store kærlighed, Angelica, flygter fra et slag ind i en mørk skov, forfulgt af lystige riddere. Der er en del forviklinger, hvor de forskellige riddere i den tætte skov bliver skilt fra hinanden eller møder andre riddere, ofte med kamp til følge. Højdepunktet er da to riddere, karolingeren Rinaldo og saraceneren Ferrau, kæmper om Angelica dyd – eller snarere lejligheden til at erobre samme. Angelica benytter lejligheden til at stikke af til hest, hvorpå Rinaldo standser striden og henvender sig til sin modstander (vers 19-21):

Hvis ikke morgenrødens flammeskær
som bryder frem, dit øje helt forblinder
så hør her: Hvad er dog al vor møje værd,
hvad gavner dig min død, hvis hun forsvinder?
Da segner jeg forgæves for dit sværd,
og begge har vi tabt den pryd blandt kvinder.
Du vinder ingen sejr for dig selv,
men lider nederlag alligevel!

Dersom du endnu føler kærlighed
til hende, for hvis skyld vi måtte stride,
da må du ile samme vej, hun red,
og standse hende, så hun ej kan ride
end længer bort! Og når vi begge ved
hun er i vores magt, ved vores side,
da kan vi lade vore sværd afgøre,
hvem af os to den skønne skal tilhøre.”

Det råd mishager ej vores saracen.
Med kampen må de vente. Og da viger
alt had, al vrede for en fred så ren
Og hedningen til Haimons søn nu siger,
han ej bør gå på sine trætte ben.
Og varsomt løfter han så denne kriger
med op bag på sin hest – og rider da
i fuld galop efter Angelica.

Citatet her viser både satiren i Ariostos værk og kvaliteten af Ida Høeg Jacobsens oversættelse, som for det meste glider let og mundret uden at bryde rim og rytme (en sammenligning med originalteksten tyder dog på en ret fri oversættelse). Det er munter og let læsning, især efter den tunge (men informationsrige) indledning, men der er så heller ikke læsning til ret lang tid. Værkets 1. sang alene giver ikke andet end en smagsprøve på hvad hele værket nok byder på – historien er knapt nok begyndt da sangen ender. Man kunne godt ønske en mere komplet oversættelse af værket – og man kan undre sig over at et så betydende værk ikke allerede findes oversat – men hæftet kan da for et overkommeligt beløb give et indblik i, hvad Orlando Furioso er for noget.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.9

Dette indlæg blev udgivet i Bøger og tagget , , . Bogmærk permalinket.