Forvandlinger

Forvandlinger
Novelle-antologi, 264 sider
Forlaget Langdyssen 2013
Redaktør: Flemming R.P. Rasch

Flemming Rasch er aktuel med en bog fra eget forlag, bestående af en række fantasy-noveller skrevet af danske forfattere som er velkendte i de fantastiske genrers fanmiljø.

Antologien lægger ud med en fortsættelse til H.C. Andersens “Fyrtøjet”, ikke overraskende begået af Lars Ahn Pedersen, som i fin og vanligt velafmålt stil beretter om hvad der siden skete med soldaten og hundene.

“Nattens åbne døre” er titlen på Jesper Rugårds tankevækkende og symbolske fortælling om en heks og hendes datter, som begge drømmer om ambivalente maskuline kræfter. Det er en stemningsfuldt skrevet og særdeles imponerende historie som i kunstnerisk udførelse klart er den mest litterært vellykkede historie, jeg hidtil har læst fra Jespers hånd – og måske denne antologis bedste indlæg.

A. Silvestri bidrager med “Et studie i lyst”; en levende fortalt historie om en prostitueret i en middelalderverden som grænser op til diverse andre eksotiske verdener. Historien fortælles til en nysgerrig videnskabelig udsending fra en af disse verdener, hvad der er et godt valg som også sikrer slutningen det nødvendige twist.

Nr. fire er Henrik Larsens lidt lange (30 sider) men velskrevne “En nat i katakomberne”, hvor en gadedreng indgår et væddemål med vennerne om at han kan tilbringe natten i den lokale kirkes kolde katakomber, som er fulde af kranier og knogler. Hernede render han uventet ind i en underlig præst som går og snakker med de døde, og de to underholder hinanden med kulørte historier om drager og skattejagter, alt imens katakomberne bliver koldere og koldere …

Den femte historie, “Rakshasa”, er begået af Bjarke Schjødt Larsen, og foregår i en fantasy-version af Indien kaldet Endia. En ond maharaja inspirerer en gruppe oprørere til at bruge magi for at få udskiftet maharajaen med en bedre erstatning, men det går ret galt. Historien er tydeligt velresearchet og inspireret af ægte indisk kultur, og det er meget forfriskende med et så usædvanligt og eksotisk setting. Balancen mellem dialog og beskrivelse er også god.

Så har vi Richard Ipsens “Bjergløven”, en eksotisk sword & sorcery-historie der på det nærmeste foregår i Robert E. Howards hyboreanske tidsalder. En stærk kriger drages ind i et eventyr som involverer en krigerkvinde, hans tvillingebror og en hævngerrig troldmand. Richards erfarne skrivestil formelig drypper af fugtig og duftende stemning, så man føler sig effektivt hensat til en magisk og levende fantasy-tid.

Klaus Æ. Mogensen byder herefter på “Kløer”, som også foregår i en indisk-inspireret fantasy-verden, og også minder lidt om Klaus’ roman Dimensions­piraterne; muligvis foregår den i samme univers (nej – red.). Et handelsskib får til opgave at transportere en sultans enke til Kejserstaden, men én af personerne i sultanaens følge er ikke hvad vedkommende giver sig ud for at være. Handelsskibet (og andre skibe i denne verden, må man gå ud fra) flyver fra sted til sted via et interdimensionelt hav der kaldes Stratum, hvilket virker originalt, omend det så ikke står helt klart for læseren om de forskellige steder/byer så også er i forskellige dimensioner, planeter, eller i samme verden (jeg tror dog mest på det sidste).

“Isfyrsten” af Rasmus Wichmann, om en røverbandes kamp mod et monster (eller hvad denne isfyrste nu er for en fisk), er en til tider lige lovlig vulgær affære. Jeg kan dog godt lide den verden, den (og andre af forfatterens historier) foregår i; Rasmus får anvendt sin baggrund som historiker til at tilføje interessante strejf af autentiske antikke kulturer til sin fantasy-verden, hvilket gør den karakteristisk. Der er også adskillige sjove indfald, men desværre er der for meget dialog og for lidt beskrivelse, og nogle af detaljerne er forvirrende; hvad var det f.eks. for en ‘han’ som Enu havde været slave af? Isfyrsten selv, eller …? Det syntes jeg ikke stod helt klart.

Sarah Fürst tegner sig for en slående sorgfuld og bitter-sød 4-siders historie – “Lille kat” – om hvad der ville ske hvis små børn var i stand til at gøre alvor af nogle af de pudsige ting, de går og siger …

Gudrun Østergaards bidrag hedder “Refugiet” og præsenterer os for en spændende idé der ville egne sig rigtig godt til en tv-serie: blandt store containere på havnen er der én som åbner sig hver gang en uskyldig er på flugt, hvor vedkommende kan skjule sig sammen med mange andre, så længe det skal være. Det er et tesserakt-koncept, hvor containeren er meget større indeni end udenpå og udgør en slags symbol på den højere retfærdighed.

Dernæst får vi “Peregrination gjennem Kjøbenhavn” af Thomas Strømsholt. Det er en ganske original historie om at søge efter et alternativt København; det København som kunne have været, hvis alle de gamle bygherrers drømme og intentioner var blevet realiseret. Plottet er opbygget omkring en gammel, mystisk bog fra 1877 og udgør en interessant og inspirerende idé; poetisk og melankolsk i udførelsen, og med et flot og mangefarvet billedsprog.

Så er der “Fantastikken” af redaktøren selv, Flemming R.P. Rasch. Det er en klassisk fantasy-fortælling om en gruppe eventyrere i en magisk verden, som er ude og lede efter ‘Fantastikken’; et artefakt som opfylder ønsker! Historien handler om gruppens genvordigheder i et hult bjerg der er som taget ud af en Indiana Jones-film. Figurerne har generelt dagligdags danske navne, hvilket virker en smule underligt. Det er muligt at det er gjort for komisk effekt (?) eller for at gøre det her til en specifikt dansk fantasy-verden, men jeg har lidt af en kæphest omkring navne; jeg synes at person- og stednavne på eksotiske lokationer også bør være eksotiske. Eksotiske navne fyrer mere op under min fantasi. Men dét er som sagt bare en af mine egne kæpheste.

Sidste historie er Lars Konzacks “Ellevild”, hvori vi følger en fyr fra den moderne verden som mener at han inderst inde er elver (endda mere en Elf­quest–   elver end en Tolkien-elver) og hvordan han finder sammen med ligesindede på dertil indrettede kongresser. Realismen ved dette fejler ikke noget; jeg havde for tyve år siden selv en penne-veninde som mente at hun inderst inde var Elf­quest–   elver (og i øvrigt samtidig Goth). Hovedpersonens elvernavn – som det ville være en spoiler at nævne – skaber en del genvordigheder, og jeg havde lidt forfatteren mistænkt for at ville latterliggøre denne subkultur, men det var heldigvis alligevel ikke tilfældet. Historien, om end kort, er medrivende fortalt og en fin krølle på denne antologis hale.

Den endelige dom over bogen er absolut positiv; mange af historierne er mindeværdigt originale og ville bestemt ikke være malplaceret i en udgivelse fra et større, professionelt forlag. Det mærkes klart at de fleste af forfatterne ikke længere er begyndere, men er ved at blive rigtig erfarne ud i det sproglige.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.37