Fantasmagori nr. 10

f10coverFantasmagori nr. 10
Tegneserie, 2013
Ondskabens Flydende Vatikan
64 sider i sort/hvid
Tekst og tegninger: diverse
Kan downloades som gratis PDF fra www.vatikan.dk

Til Komiks-messen i 2010 fik jeg fingre i første nummer af tegneserie-antologiserien Fantasmagori, som er produceret af det lille amatørforlag Ondskabens Flydende Vatikan. Til Copenhagen Comics (det nye navn for Ko­miks) i 2013 viste det sig så at serien var nået til nr. 10, hvilket jo er imponerende. Det viste sig dog også at nr. 10 var sidste nummer i serien, da den til efteråret vil blive erstattet af en ny antologi-serie. Det er godt at se at disse folk holder fast i både entusiasmen og produktiviteten!

Album nr. 10 består af fem historier af meget forskellig længde. Alle er lavet af enkeltpersoner som står for både historie og tegninger. Den første historie, “Natten er ung” af Rodrigo ‘Romen’ Mendoza, er en 17-sider lang beskrivelse af en typisk week­end-druktur i København, med alt hvad dertil hører af koncert og flirten og opkast. Tegnestilen er rimelig grov og enkel, med store billeder og tykke streger, og en udmærket brug af sort til at sætte den natlige stemning. Problemet er dog at der ikke er nogen konflikt som sådan, men blot en beskrivelse af et forløb.

Anden historie, den 11-siders “Hvalsteg og vindfrikadeller” af Johannes Havelund, foregår i en slags alternativ virkelighed hvor flyvende hvaler jagtes af hvalfanger-luftskibe. De løber så ind

Sky Shepherd; et øko-luftskib som prøver at stoppe hvalfangerne. Det er en sjov historie med en del politiske kommentarer, omend både hvalfangerne og Sky Shepherd omtales meget kritisk (måske fordi man kun hører dem omtalt i deres modstanderes ord). Tegnestilen er rigtig god; en klassisk og ganske realistisk europæisk stil med let karikerede elementer. Der er forskellig billedopbygning på hver side, uden at det kammer over. Tegneteknisk vil jeg udnævne denne historie til dette nummers bedste, omend figurerne og tonen i historien måske er lige lovlig temperamentsfulde.

Historie nummer tre er “Udbryderhønen” af Rikke Lindskov Loft (9 sider). Det er en dialogløs, fabellignende ting om en høne i en hønsegård, som er træt af at spise korn og vil over hegnet så den kan spise salat og orme fra køkkenhaven ved siden af. Det er en underholdende historie, fordi hønsene er tegnet meget udtryksfuldt, og tegnestilen er hjulpet rigtig godt på vej af en række velvalgte computereffekter og en flot brug af gråtoner. Man kan heller ikke lade være med at se historien som et symbol på et menneske der gerne vil ‘out of the box’, hvilket så ender med at få nogle sociale omkostninger.

Den fjerde historie er “Krager” af Peder Riis (17 sider). Den fortsætter fugletemaet og handler om en voldsom ‘bandekrig’ mellem krager og måger! Handlingen udspiller sig inde i det hektiske byliv, mens redebyggeri foregår ude på landet, hvor der er anderledes fredfyldt. Historien har masser af både velfungerende konflikt og dialog. Om historien indeholder en specifik symbolik (indvandrere mod rockere?) skal jeg ikke kunne sige, men den giver fin mening som en ligefrem beskrivelse af den naturlige konkurrence der foregår mellem krager og måger i indre by; det er tydeligt at forfatteren har gjort sig en del overvejelser om hvad der egentlig sker mellem storbyens mere skræppende indbyggere. Tegnestilen er effektiv og baseret på et godt studie af fuglenes kropssprog, samtidig med at der også er lidt karikerede og antropomorfe detaljer ved fuglenes adfærd.

Den sidste historie, “Den onde” af Patrick Leis, er kun på to sider, men det er to sider med mange små billeder. Den omhandler en børnelokker som samler en pige op der nok er noget lidt andet end han tror …  Det er Leis’ første tegneserie, og den er effektivt og meget detaljeret tegnet. De mange billeder (9 på første side og 13 på anden) fungerer udmærket i albumformat; de ville nok have været for små hvis historien var trykt i et hæfte i mindre format. I en tid hvor tegneserier ofte er ‘decompressed’, dvs. fyldt med meget store billeder, er det dejligt at se en historie som er en ‘throw-back’ til de gode gamle dage hvor der skete mere pr. side, både hvad angår tekst og tegninger. Masser af små nørklerier og detaljer ser for det meste godt ud på en tegneserieside, men det kræver jo en tegner som gider bruge den tid det tager, og dem er der tilsyneladende ikke mange af i dag. Men tegneserier har jo mange forskellige og hver især effektfulde udtryksformer, og det får man rigtig godt syn for i denne antologi. Det bliver spændende at se hvad denne gruppe tegnere finder på næste gang!

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.37

Dette indlæg blev udgivet i Tegneserier og tagget , , . Bogmærk permalinket.

One Response to Fantasmagori nr. 10

  1. Pingback: Himmelskibet 37 | Himmelskibet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *