Bioshock Infinite
Computerspil
Irrational Games, 2012
Designer: Ken Levine
Microsoft Windows, PlayStation 3, Xbox 360, OS X
Bioshock Infinite handler om en vision af Ayn Rands roman Atlas Shrugged (Og verden skælvede), hvor det går fuldstændigt galt. Det er det samme som i de to første spil, Bioshock 1 og 2, men denne gang foregår det i en by oppe i skyerne og ikke i en by under havet.
Det er den samme motor, som driver spillet, så det spiller på samme måde. Den virker efterhånden en smule gammeldags. Det er en first-person shooter som minder en hel del om Half Life. Jeg kunne godt savne dialog-træer som gør at man kan føre samtaler med andre i spillet i stedet for bare at høre dem sige en sætning.
Spillet er som en bog man læser. Det handler om at se noget virkeligt flot grafik samtidigt med at man skyder en masse fjender. Der er også mulighed for at få specielle kræfter som man kan bruge i kamp. Indføringen i spillet fungerer fint. Det mangler dog det uhyggelige element som var i de to første spil.
Spillet er sjovt at spille, og det kommer til at holde i et stykke tid, da nye baner kan downloades til spillet og de har lovet at nye kommer til løbende.
Jeg vil give spillet 8 ud af 10 stjerner.
Anmeldt af Andreas Søe i Himmelskibet nr.37