CHEW

CHEW
Omnivore edition 1+2
Tegneserie, 2 x 264 sider, af John Layman (tekst) og Rob Guillory (tegning)
Image Comics, 2010 + 2011

Tony Chu er cibopath. Det betyder at når han spiser noget, får han visioner af hvor det er kommet fra og hvad der er sket med det. Kun rødbeder giver ham ingen visioner, så det er selvfølgelig hans yndlingsspise. Da Tonys evner bliver afsløret, bliver han shanghajet som agent for FDA, USA’s Food and Drug Administration, til at opklare diverse forbrydelser. Det indebærer typisk at spise dele af halvrådne lig og andre klamme ting.

Dette kunne i sig selv være udgangspunktet for en god, noir krimiserie med et mindre overnaturligt element, men CHEW foregår desuden i et univers der kunne kaldes “X-Files på LSD”.

Nogle år inden serien starter, er 23 mio. amerikanere og 116 mio. mennesker på verdensplan døde af fugleinfluenza, og derfor der det blevet forbudt at dyrke og spise fjerkræ. Det har selvfølgelig skabt en vis sortbørshandel for at tilfredsstille dem, der ikke kan undvære kylling og andet godt. FDA’s største opgave er at slå ned på denne sortbørshandel, ligesom organisationen i dag gør det på hashhandel (man kan måske godt fornemme en vis parallel her). Ikke alle stoler helt på forklaringen om at det var fugleinfluenza der stod bag dødsfaldene, og der er organisationer der på hver deres måde kæmper for at få sandheden frem.

Det er ikke det eneste mærkelige. Der er flere mennesker med særlige madorienterede evner, fx madanmelderen Amelia Mintz, der er saboscrivner. Det betyder at hun kan beskrive en madoplevelse så levende, at alle der læser om det, faktisk kan smage maden. Det gør hende upopulær da hun anmelder et særligt uhumskt madsted; noget der får alle læserne til at brække sig i lårtykke stråler. En anden figur bliver mere intelligent, jo mere han spiser, og opnår på et tidspunkt at blive verdens mest intelligente menneske.

Dertil kommer en underlig, kyllingsmagende frugt fra det ydre rum, et underligt astronomisk observatorium nord for Polarcirklen, og en flammende skrift på et ukendt sprog, der pludseligt en dag dukker op på himlen omkring Jorden. Det antydes at alt dette hænger sammen, men lige præcis hvordan, bliver ikke afsløret i løbet af disse to samlinger, der samler seriens første tyve numre.

Fortællestilen er sorthumoris­tisk og dyrker det groteske, og Rob Guillorys tegninger rammer stemningen perfekt. Stregen er præcis, men stærkt karikeret, og der er en dynamik i tegningerne der kan minde lidt om Walt Simonson (se artikel i Himmelskibet nr. 25).

CHEW har (fortjent, synes jeg) vundet en hel del priser siden den kom frem, og serien regnes som en af de bedre nyere amerikanske tegneserier. Der er også tale om en dybt original humoristisk serie med en hang til det dystre og groteske – og et eller andet sted i baggrunden lurer noget der tegner til at blive en ganske glimrende science fic­tion-historie.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.37