Made Flesh
Graphic novel af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Headstone, 2013
Made Flesh er en engelsksproget tegneserie eller ‘graphic novel’, som den slags hedder på engelsk, der i den grad ikke er for børn, med tegninger af Tom Kristensen og tekst og historie af Lars Kramhøft på muligvis 128 sider (siderne er ikke nummereret).
Den handler om en ung mand der vender tilbage til sin fødeby for at tage sig af dødsboet efter sin far. Vi kommer forbi hovedpersonens komplicerede opvækst med en sindssyg mor, en på samme tid voldelig og tavs far, en by i Jylland med en uhyggelig hemmelighed, et lykkeligt, men belastet parforhold og hovedpersonens kamp for at få det til at fungere, og, ikke mindst, ånder som prøver at finde en vej til de levendes verden. Alt i alt et solidt sammenskruet plot med uhygge og spænding fra først til sidst.
At skabe en tegneserie fra bunden, i modsætning til at tegne og skrive videre på en i forvejen kendt figur og dens univers, er en gigantisk bedrift. Og det er hvad Tom og Lars havde sat sig for gøre.
Tom er ansvarlig for den rå og til dels brutale streg. Hans tegninger er konsistente og gennemførte og passer til historien. Personerne er genkendelige på nær nogle enkelte steder hvor jeg kun ud fra konteksten kunne finde ud fra, hvem det nu var der var afbilledet. Alle farverne er afdæmpede med de røde toner fremhævet, så det understøtter uhyggen i historien.
Lars står for historien og teksten. Enkelte steder er den genialt sat op, som fx i begyndelsen, hvor hovedpersonen er fraværende i en telefonsamtale, hvilket bliver illustreret ved at teksten er sløret næsten til ukendelighed. I det hele taget ser det ud til, at samarbejdet mellem Lars og Tom har været frugtbart og resulteret i en både smuk og makaber tegneserie.
Der er dog nogen steder hvor jeg studsede over mængden af narrative kommentarer. Efter min mening skal narrativ tekst i en tegneserie holdes på et minimum; “let the pictures do the talking.” Enkelte steder er der således efter min mening overflødig tekst. Eksempelvis på side … øhh, cirka midt i bogen. Hovedpersonen er gået ned i kælderen for at tjekke et muligvis tilstoppet afløb. Han opdager en enorm mængde edderkopper. Man kan på billederne se, at der er rigtig mange af dem og at hovedpersonen er synlig chokeret. Alligevel vælger forfatterne at skrive, at der er mange edderkopper, og at hovedpersonen er chokeret.
Jeg var så heldig at høre forfatternes præsentation af tegneserien på årets Fantasticon. Her fortalte Lars at selve historien begyndte som en roman af den almindelige slags. Det er muligvis her, forklaringen til den lidt overflødige brug af narrativ tekst enkelte steder, kan findes.
Teksten er som sagt på engelsk. Blandingen af engelsk tekst og danske person- og stednavne virker til at begynde med lidt akavet, men man vænner sig til det, og det er på sin vis forfriskende at høre (læse) navne som Heslev, Knudsen og Evald Nyborg blandet ind i en engelsksproget historie.
Det sagt, er der efter min vurdering desværre nogle sproglige problemer. Som jeg nævnte indledningsvis, er jeg vild med plottet og handlingen, men sproget spænder ind i mellem ben for historiens udvikling. Jeg vil ikke svinge mig op og kalde mig ekspert i engelsk litteratur, men jeg har læst det meste af en hyldemeter med Prattchet og Adams og for en del år siden også Bukowski og Brett Easton Ellis på originalsproget, som alle er overgennemsnitlige engelske ordekvilibrister, og jeg bilder mig derfor selv ind at vide, hvornår en tekst lyder godt på engelsk. Made Flesh lider således og efter min mening under det danske ophav. Ikke på det grammatikalske plan, men snarere, at Lars har prøvet for meget at gøre det så korrekt som muligt, hvilket sine steder har resulteret i et lidt langt og knudret sprog.
Jeg håber inderligt for Made Flesh, at jeg tager fejl her, for plottet er fu**ing godt.
Alt i alt er Made Flesh en bedrift som ikke så hurtig får sit sidestykke, og trods de hår jeg fandt i denne kødsuppe alle pengene værd.
Anmeldt af Manfred Chrstiansen i Himmelskibet 38
