Lise Bidstrup: Dværgene i Terra 1-4

Dværgene i Terra 1-4
Lise Bidstrup
Facet 2007

Denne serie på fire hæfter er ligesom Bidstrups serie om Shozin Sølvhår skrevet med meget stor skrift og ikke ret mange sider. Meningen er vist at mindre børn skal blive mindre overvældet af den end af mursten som Harry Potter. Det med den store skrift i børnebøgerne har jeg aldrig helt forstået, men det må vel være noget med at dem der evt. skal læse bøgerne op for børnene kan gøre det uden for mange optiske hjælpemidler. Nok om det.

Forsiderne har Patrick Leis stået for, som med vistnok alle de foregående af Lise Bidstrups bøger. De er enkle, men ganske gode til at lede tankerne hen på bøgernes fantasy-univers. Dragen på bog 2, Oprørernes Oase, er en klar favorit.

Samme drage er en af hovedingredienserne i plottet. Der er i det hele taget kun fantasy-væsener med, som er velkendte andre steder fra. Men jeg synes faktisk det er en styrke, da meningen er at bøgerne skal være lette at læse. Læseren forstår umiddelbart hvilke væsener det er, i hvad fald hvad angår læsere der kender fantasy-genren.

Historien starter med at nogle børn kidnappes på magisk vis af nogle dværge, der bor i kæmpestore huler dybt nede i jorden. Plotmæssigt viser det sig at give en hel del mere mening end man umiddelbart skulle tro. Børnene har nemlig noget som dværgene mangler. I løbet af de fire bøger får vi præsenteret dværgenes rige, eller riger, og børnene bliver involveret i både en lokal konflikt, og en mulig konflikt med menneskene oppe på overfladen.

Det hele er ganske elegant delt op i fire dele, som passer med de fire bøger: Introduktion af den ukendte verden, opbygning til den store konflikt, selve den store konflikt og endelig efterspillet. Hver bog er så igen delt op i 8-9 kapitler, med en overskrift der fortæller noget om handlingen i det pågældende kapitel. Plottet er måske ikke dybt originalt, men det er effektivt håndværk, med tilpas mange overraskelser og ting der står på spil for personerne, til at det er spændende læsning.

På den negative side kan jeg måske nævne at personerne er en anelse for tyndt beskrevet. Stilen lægger ikke op til at der skal være meget lange beskrivelser af noget, men nogle ganske få individuelle træk kunne have gjort personerne mere levende.

Der er også andre ting som jeg tror med fordel kunne have været uddybet lidt. For eksempel er der stort set intet om dværgenes historie, og kun ganske lidt om deres underjordiske rige. En lille smule mere havde ikke gjort noget, for jeg synes at det mærkelige sted den forgår er en af historiens styrker. Det trækker dog ikke ned på helhedsindtrykket – at det er nogle ganske velskrevne små bøger med et meget effektivt plot.

Anmeldt af Flemming R. P. Rasch i Himmelskibet nr.14

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.