Alien vs Predator 2

Film, USA, 2008, 102 min.
Instr.: Colin Strause & Greg Strause
Mdv. Steven Pasquale, Reiko Aylesworth m.fl.

Det var uden særlige forhåbninger om andet end masse special effects jeg sad i Palads sal 1 og ventede på at AvP2 skulle gå i gang, efter de obligatoriske reklamer for dit og dat. Anmeldelserne havde været helt i bund. Så startede showet: En opfølgning på noget der skete i den første film. I kontrast hertil skiftes til en lille by, hvor folk lever deres lillebyliv. Mærkeligt, tænker jeg. Hvor er alle de idiotiske ting: De gigantiske klicher a la Eric von Däniken? Kæmpehuller i plottet, som for eksempel at det er meget vigtigt at få en bjergbestiger med, selv om der ikke er skyggen af bjerge det sted man skal hen? En adfærd fra Predatorerne som kun kan forklares med at det var det som gav mulighed for flest scener i det ganske lille plot?

Både folk og monstre opfører sig rimeligt forståeligt. Monstrene selvfølgelig ud fra deres egen fremmedartede adfærd, som tidligere etableret. Bevares – stort skuespil er der ikke meget af. Men i modsætning til den foregående film, er der det der skal til: Vi kommer til at kende adskillige af dem der bliver ædt, før de bliver ædt. Dem som skal være med os det meste af filmen, kommer vi til at kende helt godt. Der er scener hvor man virkelig håber på at monstrene ikke gør det man tror de skal til at gøre, og så bliver der klippet, og vi ved at de alligevel gjorde det, uden at det pensles ud.

Plottet er simpelt og effektivt. Effekterne rigtig gode, om end det til tider er svært at følge med i hvad der sker meget hurtigt og i halv-mørke. Personerne er som de skal være i en film som denne. Men måske det jeg havde det sjovest med: Der er bunker af referencer til de tidligere film i begge monster-serier, lagt ind som både plotelementer og i dialogen. Muligvis var det fordi jeg startede med forventningerne på et så lavt niveau, men jeg følte mig rigtig godt underholdt. De to monstres omkamp her er helt klart meget bedre end første halvleg, selv om den dog ikke når op på niveau med de første Alien-film og den første Predator-film.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr. 17

Dette indlæg blev udgivet i Film, Horror, Science Fiction og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *