Niels Meyn – Den hvide fjende

hvidefjendeDen hvide fjende
Roman af Niels Meyn
Science Fiction Cirklen 2013
(oprindeligt udgivet 1921)
204 sider, 198 kr.

Udgivet første gang i 1921 er Den hvide fjende en del af SFCs genudgivelse af danske og for det meste glemte science fiction-udgivelser.

Den hvide fjende er historien om den lovende unge forsker, Jens Rønning, der har studeret klimaforhold og har opdaget at Norden står overfor en ny istid. Han er forelsket i den unge Eva, datter af bankdirektør Kruse, og kærligheden er gensidig, men bankdirektøren ser hellere, at hun giftes med ingeniør Rudolf Berner, som bruger lede kneb til at erobre pigen og miskreditere sin rival, og godt støttet af industrien, som ikke bryder sig om Rønnings dommedagsprofetier om en nært forestående istid, forsøger man at lukke munden på Rønning og forhindre ham i at advare nationen mod undergang. Rønning får til trods for mange hindringer ansporet kongen om sagens rette forhold, og ved et statskup afsætter kongen regeringen, som er mere opslugt af økonomiske petitesser, og mens der arbejdes hårdt på at foranstalte evakueringen af befolkningen, jagter Rønnings rival fortsat Eva, indtil det kommer til en skæbnesvanger konfrontation mellem Rønning og Berner i isklædte København.

Den hvide fjende er en undergangshistorie, hvor istiden bryder ud og i løbet af uger begraver Norden i stadigt tykkere lag af is og vinter, mens temperaturerne styrtdykker. Mens katastrofen rammer landet, forsøger man at opretholde et skær af normalitet ved at lukke munden på Rønning og hans varsler. Han kæmper igen og ved sin side har han den unge Eva, og fra deres og flere andres perspektiv følger vi istidens fremmarch, og hvorledes situationen forværres dag for dag, og hvordan stadigt større dele af befolkningen bliver nødt til at under enorme kuldegrader at udvandre fra landet.

Niels Meyns katastrofehistorie giver ikke noget klart billede på, hvorfor istiden så pludseligt bryder ud, men tanken om istiden bygger på en for datiden gryende forståelse af jordens geologiske alder, og at der har været og vil komme istider. I denne ramme får Niels Meyn fortalt sin underholdende og stemningsrige historie, mens der kommer en ram kritik af pressen og demokratiet, og vi ser, hvorledes kongen træder i karakter for at redde landet.

Science fiction er som anden litteratur fra andre tidsperioder fremmed på sine helt egne måder. I de fantastiske genrer, hvor der opbygges andre verdener, har man som læser fornøjelsen af at sætte sig ind i en fremmed verden, som forfatteren har udtænkt, men med værker fra en anden tid, som Den hvide fjende fra 1921, dukker et ekstra lag af en fremmed verden op, fordi forfatterens tid også er os fremmed, og det dukker frem ikke kun i forfatterens beskrivelse af teknologi eller kønsroller, men også i de finere detaljer, som at politiet bærer hjelme, og at det er så normalt for mænd at bære hat, at det ikke nævnes, når de har hat på, men når hatten ikke er der, og f.eks. antagonisten Berner i en scene fremhæves som barhovedet.

Den hvide fjende er letlæst, handlingen flyder let og ubesværet, og selvom kærlighedshistorien og historien om den handlekraftige konge ikke er de mest ophidsende historier, så fletter de sig fint ind og ud mellem historierne om Rønnings kamp for at få anerkendt sin tese og istidens fremmarch gennem Norden, og som science fiction er værket netop om sin samtid, og det er interessant at følge forfatterens kritik af sin samtid og få et billede af hvordan folk i 1920erne også kunne anskue situationen.

Bogen rundes af med et efterskrift af den grundigt belæste Niels Dalgaard, der løfter sløret for forfatterens baggrund og holdninger, og sætter dem ind i sin samtids kontekst, hvor tilliden til det demokratiske system var langt mindre og hvor flere partier ikke var hævet over at flirte med tanken om den stærke mand, der kan føre nationen og folket til velstand og storhed. Bogen følger desuden med sin udgivelse i 1921 lige i hælene på påskekrisen i 1920, hvor kong Christian X havde afskediget regeringen, og en større krise var tæt på at udløses over hvad nogle betegner som et statskup.

Anmeldt af Morten Greis Petersen i Himmelskibet 39

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *