The Congress

THE-CONGRESS-PosterThe Congress
Film, Israel oa. 2013, 122 min.
Instr. og manus: Ari Folman
Medv.: Robin Wright, Harvey Keitel, Paul Giamatti, m.fl.
Set på CPH PIX 2014

I fremtiden kan vi ikke bare gå ind i en virtual reality-verden. Vi vil leve derinde hele tiden og faktisk kan vi ikke komme ud af den igen. For den virkelige verden findes ikke mere, eller er et så forfærdeligt sted, at vi heller ikke ville have lyst til at leve i den. Hvis det lyder som filmen The Matrix fra 1999, så er det det ikke. Det er Stanislaw Lems roman Fremtidskongressen fra 1971.

Ari Folman har lavet ret meget om i sin fimatisering af romanen. Faktisk vidste jeg ikke at det var en filmatisering af Lems roman da jeg så filmen, og fandt først ud af det et godt stykke inde. Hvor Lems roman er en skør sorthumoristisk dystopi, er Folmans film mere alvorlig og bygget op om hovedpersonens liv og forhold til sin søn. Men den sære dystopi er mere eller mindre intakt.

Vi starter med en anden slags miks af virkelighed og kunstig verden. Skuespilleren Robin Wright (prinsessen fra Princess Bride!) har formået at køre sin karriere af sporet, trods en lovende start. Hun spilles af sig selv. Hendes agent Al, spillet af Harvey Keitel, skaffer hende en aftale med et filmselskab: Overgiv alle rettigheder til dig selv som skuespiller og få penge nok til at gå på pension. Hun skal da lade sig scanne ind i, så selskabet kan bruge hende som virtuel skuespiller. Det er et stort dilemma, for hun må skrive under på aldrig mere at spille skuespil.

Først et godt stykke inde i filmen kommer vi til selve fremtidskongressen. Den foregår inde i den virtuelle verden, hvor Robin Wright nu befinder sig. Som i Lems roman er det ikke computer-teknologi, men kemi, som bringer folk ind i den falske verden. En mere tydelig metafor for den underholdning og kunstige lykke det moderne menneske fylder sit liv med.

Den midterste del af filmen minder da også meget om et syretrip. Det er også først her vi går over i den animerede del af filmen. Siden det er en helt anden slags historie end Lems, er det naturligvis en anden handling, men mange af Lems pointer er stadig med. Hvor Lems hovedperson Tichy bare prøver at slippe ud af den vanvittige verden, leder Robin Wright efter sin forsvundne søn.

Folman har virkelig fået meget ud af Lems roman, og de ting han tilføjer passer perfekt ind. Robin Wright er rigtig god i rollen, både som “sig selv”, som animeret eks-skuespiller og som virtuel skuespiller (hun blev kvindelig action-helt i den virtuelle version!) Det er også en af de sjældne film der både fungerer som en film om mennesker og en film om ideer. De psykedeliske scener midt i filmen kan måske virke for mærkelige på nogle, men det er flot animeret. Et godt bud på den bedste science fiction-film på årets CPH PIX.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 40

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *