Ambrosia / Live
Dobbeltroman af A. Silvestri
Valeta, 2014, 120+96 sider
Denne bog indeholder to kortromaner, og ved at begge omslagssider er forsider, så er det ikke bestemt hvilken man skal læse først. De to historier har heller ikke direkte noget med hinanden at gøre, ud over at de omhandler begivenheder der er så omfattende at de har indflydelse på alle mennesker på jorden. Ambrosia: Et arkæologisk fund, der overgår alle tidligere fund, gøres i en dansk gravhøj. Kroppen af en over 40 meter høj og halvandet tons tung kvinde findes og udgraves. Det forunderlige ved denne kæmpe stopper dog ikke her, for hun er stadig i live på trods af at hun har været begravet i jorden i tusinder af år, og yderligere så er hun gravid. Hun overlever dog ikke fødslen, men det gør hendes 26 børn.
Videnskaben går straks i gang med at prøve at granske hvad det er, der er sket, samtidig med at man observerer de mange børn som hastigt vokser. Børnene har en indflydelse på alle omkring dem der gør at deres plejere hurtigt glemmer deres egne familier og helt helliger sig disse børns ve og vel.
Videnskaben kommer hurtigt til kort over for de forunderlige fænomener de står over for, og de må søge til mytologier og gamle overleveringer for at prøve at finde ud af hvordan de skal tolke det de står over for, og de må også sande at de ikke har den store indflydelse på det der sker.
I bogens anden kortroman, Live, står menneskeheden på randen af udryddelse. En uundgåelig, altødelæggende katastrofe er på vej, og det eneste mennesket har kunnet gøre, er at forberede sig på den sidste afsked. En lille gruppe mennesker er på en fødeafdeling på et hospital og klar til at filme den sidste fødsel i Jordens historie, og dermed er al deres fokus på at lave en tv-optagelse som ikke vil blive set. Imens de venter på at fødslen går i gang, reflekterer de over deres liv og de valg der har bragt dem til at de nu tilbringer den sidste stund sammen.
Vi får ikke at vide hvilken trussel det er jorden står over for, men dette er heller ikke vigtigt for historien, da personerne alligevel ikke kan gøre noget ved det, men kun kan forholde sig til deres egen situation. Man savner som læser heller ikke en afklaring af hvad det er for en trussel der hænger over dem, for det er egentligt ikke vigtigt.
Live har meget fokus på de enkelte personer, uden at man helt kommer under huden på dem, mens Ambrosia står stærkt ved ikke at fokusere særligt meget på de enkelte, selvom der dog er nogle personer som der er noget fokus på.
Det er begge gode historier, men specielt Ambrosia faldt rigtigt godt i min smag med sine mytologiske elementer, der trækker strenge til en række forskellige mytologier.
Det er primært noveller vi har set fra Silvestris hånd, og disse historier ligger da også på grænsen imellem langnoveller og kortromaner, men han arbejder sig dog imod det at skrive i romanlængde. Det skal selvfølgelig nævnes at Silvestri har udgivet murstensromanen Pandaemonium.
Ambrosia / Live læses hver for sig, men står stærkt sammen, og giver samlet en rigtig god bogudgivelse.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 41
