The Yiddish Policemen’s Union
Roman af Michael Chabon
Harper Collins 2007 (pb 2008)
418+21 sider, $7,99
Det er tilsyneladende kommet på mode blandt Pulitzer-vindere at skrive kontrafaktisk historie, eller alternate history, som det normalt hedder i skønlitterær form. I 2004 skrev Philip Roth The Plot Against America om den fascistiske præsident Charles Lindbergh, og nu har Michael Chabon (der vandt Pulitzer-prisen for The Amazing Adventures of Kavalier & Clay) begået kontrafaktum.
The Yiddish Policemen’s Union tager udgangspunkt i en idé, der var oppe og vende i det amerikanske senat lidt før Anden Verdenskrig, om at gøre øen Sitka i Alaska til et midlertidigt refugium for forfulgte jøder. Planen blev nedstemt, men i bogen blev den vedtaget, og som følge deraf døde der kun to millioner jøder i Nazityskland. Der bliver også hentydet til andre forandringer, der mere eller mindre følger af dette: Tyskerne besejrer russerne, og krigen slutter først da Berlin bliver atombombet i 1946. Staten Israel bliver stadig stiftet i 1948, men bliver udslettet i den efterfølgende arabisk-israelske krig.
Det er dog kun i sidebemærkninger, man får afdækket hvordan verden ser ud, for handlingen udspiller sig på Sitka, få måneder før området, 60 år efter at jøderne fik stillet det til rådighed, igen skal overtages af USA. Jøderne skal væk, men der er ikke mange lande der vil have dem. Naturligt nok fører dette til en ret trykket stemning på Sitka.
Vores ‘helt’ er den fordrukne, fraskilte politimand Meyer Landsman. En mand bliver myrdet på det lurvede hotel, Landsman bor på, og han begynder at grave i sagen, selvom de fleste faktisk er ret ligeglade. Der er dømt noir-krimi, og som det passer sig og bør i den slags, viser det sig efterhånden at mordet er en del af en meget større sag, der fletter sammen med Sitka-jødernes fortsatte skæbne.
Bogen er velskrevet, og krimiplottet er udmærket udtænkt, men det der virkelig bærer romanen, er beskrivelsen af det sære “Jiddischland” højt mod nord. Det er ikke just et utopisk samfund. Fortidens forhåbninger er forlængst blegnet, og den reelle magt er delt mellem den russiske mafia og den jødiske ditto. Indbyggerne søger at holde trøstesløsheden tilbage med en blanding af slivovitz og skak (et spil der har en central rolle i fortællingen). Magten og rigdommen ligger især hos en klan af ortodokse jøder, og det ortodokse samfund virker på mange måder mere bizart og fremmedartet end de underligste udenjordiske samfund fra science fiction-romaner. Specielt begrebet eruv er mærkeligt. Det er for kompliceret til at forklare her, men man kan slå det op i Wikipedia – det eksisterer skam i virkeligheden.
Sproget i romanen er krydret med en del jiddisch slang, meget af det opfundet af Chabon selv. Heldigvis er der en ordliste bagi bogen, og den benyttede jeg flittigt da jeg læste romanen. Der er også en snes sider med bonusmateriale, heraf mest interessant et essay af Chabon fra 1997 om hans fund af en gammel yiddish-engelsk parlør, der blev den væsentligste inspira-tionskilde til The Yiddish Police-men’s Union.
Bogen er kommet på dansk som Det jiddische politiforbund (Gyldendal 2007), og Coen-brødrene er på vej med en filmatisering.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.17
