Paul J. McAuley – Under Mars

Under-Mars-front1Under Mars
Novellesamling af Paul J. McAuley
Science Fiction Cirk-len, 2014. 252 sider.

SFC opretholder deres gode tra-dition med at udgive novellesamlinger med de fleste af de forfattere, der kommer på den årlige Fantasticon. Denne samling er af den engelske Paul J. McAuley, der gæstede Fantasticon sidste år, og som primært skriver det vi kalder “hård” science fiction – altså baseret på ekstrapolerede ideer fra nutidens videnskab. Han er således stilmæssigt i familie med Alistair Reynolds, Iain M. Banks, Stephen Baxter og Charles Stross, der alle tilhører det nye kuld af moderne science fiction forfattere, som gerne kobler mange ideer sammen i samme historie, og dermed skaber betydeligt mere komplekse historier end den klassiske hårde science fiction, hvor det oftest var én eller to ideer man tog udgangspunkt i, og derefter så på hvad der ville ske hvis man accelererede udviklingen. Faktisk synes jeg, at McAuleys personer er mere spændende og bedre beskrevet end hos mange af de andre, jeg har læst i denne genre – i hvert fald bedømt ud fra denne samling og ud fra, hvad jeg har læst af de andre.

Dette kan måske! (min helt egen teori her) hænge sammen med at McAuley i modsætning til mange andre forfattere der skriver “hård” science fiction ikke er uddannet indenfor fysik, astronomi, matematik og andre ingeniør-agtige fag, men derimod er uddannet biolog, nærmere bestemt med botanik som speciale, hvorfor hans tilgang måske er lidt anderledes. Dette gør novellerne i denne samling mere læsevenlige end længe set, på trods af de ofte komplekse problemstillinger og det er derfor en god bog at læse som indgang til “moderne hård science fiction” …

De enkelte noveller spænder meget vidt – titelnovellen kan f.eks. dårligt betegnes som science fiction, da den foregår i en satire over en relativt genkendelig forlystelsespark, der nu har temaer fra science fiction klassikere, og så noget med et euforiserende stof der måske (?) får ting til at blive virkelige … Det er med andre ord lidt en meta-historie, ligesom også en anden historie, der leger med, hvad der ville være sket, hvis det var briterne, der havde snuppet Werner von Braun og de øvrige tyske top-raketforskere, i stedet for amerikanerne. Den er ret sjov, både som tankevækkende historieundervisning og bliver endnu mere underholdende, hvis man, som Niels Dalgaard påpeger i sit udmærkede efterskrift om for-fatterskabet, kan genkende de mange referencer til klassisk science fiction.

I den anden ende er to meget spændende og rimeligt lange historier (Tilflyttere og Rev), der foregår i et McAuley-univers han kalder The Quiet War. Her er solsystemet koloniseret og menneskene er begyndt at modificere sig voldsomt for at tilpasse sig de ændrede omgivelser. McAuley har skrevet mindst fire romaner og flere noveller der foregår i dette relativt realistiske fremtidsscenarie.

Der er også en historie om turisme på Antarktis, som jeg ville ønske, jeg havde læst før jeg kæmpede mig igennem Kim Stanley Robinsons langgaber af en roman med samme titel, og som også har lidt den samme pointe – her fylder det bare en tyvendedel, og man er ikke tvunget til at læse endeløse beskrivelser af bjergbestigning …

Vi har derudover noveller om udødelige transhumanister, genkrige, månens forsvinden, gensplejsede sexslaver i et cyberpunk-miljø, og Philip K. Dicks møde med Richard Nixon.

Der er med andre ord noget for enhver smag, og generelt har Niels Dalgaard gjort det fint med oversættelsen, og Bente Riis har fundet fejlene under korrekturlæsningen. Jeg er glad, og glæder mig allerede til den næste samling.

Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet 44

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Novellesamling og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *