Sofie Magnus – Drømmemageren

droemmemagerenDrømmemageren
Roman af Sofie Magnus
Egolibris, 2015. – 417 sider
ISBN: 978-87-93091-71-9
Omslag: Lotte Lund

26-årige Joanne Averath arbejder som udenrigskorrespondent i Bagdad. En dag gemmer hun sig under et angreb i en lille butik, hun aldrig har set før. Ejeren er en meget gammel dame, der kalder sig Fatima, og hun har en historie at fortælle Joanne; en historie den jordbundne og pragmatiske journalist har mere end svært ved at tro på. Ifølge Fatima findes der et utal af andre verdener, og en af portene dertil findes i Peru. Selvom Joanne ikke tror på Fatimas fortælling, så befinder hun sig alligevel snart efter midt i junglen, hvor hun møder Pablo Ferres, der har kendt Fatima som dreng. Han inviterer Joanne hjem til sin landsby, men før han når at vise hende porten, bliver byen overfaldet af en gruppe kaldet Vogterne, der forsøger at forhindre folk i at rejse mellem de forskellige verdener.

Det lykkes Pablo og Joanne at stikke af ind i junglen, og herfra går det til Huleskoven hvor Joanne endelig får overtalt Pablo til at tage hende med gennem en port, og snart befinder de sig i en grøn verden befolket af et elveragtigt folk. Her får de udstukket en mission: de skal finde generalen, som bliver holdt fanget af Vogterne. Men det er lettere sagt end gjort, og krig lurer lige om hjørnet.

Drømmemageren er fantasy for unge kvinder, som holder af fantasy med et romantisk twist, lidt a la Charlaine Harris’ True Blood-serie om Sookie Stackhouse. Joanne er – ligesom Sookie – en pige med ben i næsen, som ubevidst formår at tiltrække sig opmærksomhed fra det andet køn. Hun er modig og kaster sig ud i eventyret med krum hals – og så er hun glad for mad.

Ideen om de mange verdener, hvor vores eventyr er virkelige, er rigtig god. Desværre synes jeg ikke, at Sofie Magnus udfolder den nok. Vi møder godt nok en verden befolket af kentaurer og en anden hvor en farao styrer med hård hånd, ligesom Joanne støder ind i Rødhættes ophav, men der gøres ikke så meget ud af beskrivelserne af disse verdener, og det synes jeg er lidt ærgerligt, men det passer sikkert målgruppen udmærket.

Ligeledes synes jeg også, at jagten på generalen virker lidt for tilfældig med for mange heldige sammentræf, og det står heller ikke helt klart for mig, hvorfor han er så vigtig. Men det er nok igen, fordi jeg er lidt udenfor romanens målgruppe.

Sofie Magnus skriver dog godt, og historien flyder let, ligesom Joanne Averath er en interessant person at følge. Slutningen lægger op til en fortsættelse, og Sofie Magnus fortæller da også på forlagets hjemmeside, at selvom hun umiddelbart ikke var klar til at skrive en efterfølger, så mødte hun pludselig en fascinerende kvinde i en drøm, og nu kan hun ikke vente med at udforske hende.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 47

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *