Københavns skygger
Roman af Aspíciens Haufniensis
Forlaget Ulven og Uglen 2016, 325 sider.
Jeg er begejstret over Københavns skygger og kan knap vente på den fortsættelse, jeg håber kommer snart. Genremæssigt er vi i urban fantasy.
Thor starter på Københavns universitet og bliver inviteret til at deltage i et særligt kursus for de magisk begavede. Her opdager han, at der findes et parallelt København og uhyggelige monstre, som man skal vare sig med at tilkalde med begynderniveaumagi. Romanen er samtidig udviklingshistorie og en beskrivelse af venskabet mellem den naive Thor og hans geniale ven Janus. Læseren ser alt fra Thors synsvinkel og det bygger en spænding op om hvorvidt Janus virkelig har fat i den lange ende, eller om Janus bare er en legesyg trickster.
For dem der kender København er det altid skønt at få den oldgamle by beskrevet fra en ny vinkel af en kender. Jeg vil fremover passere de i bogen nævnte lokaliteter med større nysgerrighed – og forsigtighed.
At lade handlingen foregå nu og her (eller hisset?) er nyt og forfriskende i en historie om magi. Haufniensis kender tydeligvis sin egen verden godt, men kan kunsten kun at fortælle hvad der er nødvendigt for handlingen.
Sproget i romanen er voksent, varieret og behageligt og en del af den store fornøjelse det er at læse romanen. Men måske også en forhindring i forhold til unge læsere, som måske er den største målgruppe for fantasy?
Forfatternavnet er selvfølgelig et pseudonym. På Ulven og Uglens hjemmeside citeres han (?) bl.a. i et interview for følgende: “Pseudonymet sætter forfatteren fri til at tale eller fortælle uden at skulle tænke for meget på sig selv undervejs. Det er ofte godt for processen og resultatet. Her i narcissismens tidsalder bliver pseudonymet aktuelt igen på ny facon.”*
Det er en fin og beskeden intention – og lægger i øvrigt et ekstra lag af inciterende mystik over udgivelsen.
Jeg tænker at det ikke er Haufniensis første udgivne tekst, og at det er ærgerligt at forfatteren skal starte forfra med at brande et navn, selvom det er sympatisk at ville lade hvert værk stå for sig selv.
Københavns skygger får en stor anbefaling herfra, og jeg håber mange vil købe romanen, så forlaget vil udgive en toer.
Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 48
