The Legend of Tarzan

legend-of-tarzan-posterThe Legend of Tarzan
Film, USA 2016, 110 min.
Instr.: David Yates
Medv.: Alexander Skarsgård, Margot Robbie, Samuel L. Jackson, Christoph Waltz, m.fl.

Tarzan er tilbage på det store lærred – og det store spørgsmål er: kan historien om den heroiske hvide betvinger af Afrikas natur overhovedet fungere længere…?

Den nye film springer den sædvanlige oprindelseshistorie over (en del af den vises dog i en serie flashbacks); nu er Tarzan allerede blevet til Lord Greystoke og har skabt sig en tilværelse i England sammen med Jane. Edgar Rice Burroughs originale historier blev jo skrevet i 1910’erne, og det var også i den tid historierne foregik. I denne film er historien dog blevet flyttet til omkring 1890, og plottet er faktisk skræddersyet til den tid vi lever i nu. Den magtfulde belgiske kong Leopold II var i 1890’erne nemlig i gang med en storstilet og hårdhændet udbytning af Belgisk Congo (som her også er stedet Tarzan kommer fra), som kostede millioner af afrikanere livet. Tarzan og Jane drages ind i disse omstændigheder, naturligvis på afrikanernes side, selvom belgierne og englænderne forsøger at bruge dem i deres egen propagandas tjeneste. Og hvor filmen bevarer ideerne om at Tarzan er opdraget af aber (en speciel gorilla-art som siden er uddød), svinger sig rundt i lianer og mere eller mindre kan snakke med dyrene, så handler det ikke længere om at han også er ‘dyrenes konge’ og hele tiden vinder over vilde dyr i drabelige kampe. Tværtimod; den eneste gang han kæmper mod et dyr i filmen (sin gorilla-bror) taber han!

Som sådan er filmen ganske alvorlig, realistisk og respektfuld, set med moderne øjne, og nogle anmeldere har således indvendt at filmens klimaks, hvor Tarzan får sine løve- og gorilla-venner til at genne en kæmpeflok bissende gnuer ned gennem kolonimagtens vigtige havneby, virker lidt for ‘pulpy’ og latterlig i forhold til resten af filmens tone. I det hele taget har mange anmeldere haft negative ting at sige om filmen, hvilket vel skyldes at de synes at filmens balance mellem moderne politisk korrekthed og tro-mod-forlægget ‘pulpiness’ ikke fungerer; nogle mener der er for lidt af det ene, andre at der er for lidt af det andet. Jeg mener dog at der faktisk er netop den rigtige mængde af begge dele til at få filmen til at fungere i dag. Den har både det moderne hjerte og den oprindelige fascination af pulp fiction, og det kan ærgre at mange anmeldere ikke deler denne opfattelse.

Min karakter: 8 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 49

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til The Legend of Tarzan

  1. Henning skriver:

    Hvis vi nu siger det sådan hér, at Burroughs både skrev for drengerøvene og husarerne, så er det faktisk sådan, at hans produktion indeholder nogle problematikker af etisk, æstetisk og politisk karakter. Trods alle falbelader og tjuhej-vilde dyr. Man kan diskutere hans synspunkter – det kan man! Man kan ovenikøbet påvise visse “uheldige” konklusioner, fra hans side. Men man kan ikke fratage mennesket, at der udover kapow også var substans i hans produktion. Han er stadig “pulp” – dog “par exellence”.

    Tarzan er Den Ædle Vilde. Og den “opfindelse” er ikke Burroughses. Men det betyder så meget som, at han – Tarzan – ikonografisk er i familie med alle trickstere og samfundsombrydere, og derfor passer han fint ind i en historie om det sen-victorianske sammenbrud på koloni-fronten.

    Det er (jo) ikke for sjov skyld og narrestreger, at en forfatter som Philip Jose Farmer elaborerede på figuren – der var/er kvaliteter i den, der ikke bør glemmes.
    I vores miljø – ihvertfald ikke.

  2. Tue Sørensen skriver:

    Jamen jeg er skam helt enig. Der er masser af godt stof i den originale version. Men lige netop det med at dominere og dræbe dyrene, og være overlegen i forhold til afrikanerne; dét fungerer ikke rigtig i dag. Og derfor er det godt med en film der erkender netop dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *