Operation Avalanche

Operation Avalanche
Film, USA, 2016, 94 min
Instr.: Matt Johnson
Medvirkende: Matt Johnson, Owen Williams, Josh Boles

En gang i 1960’erne hyrer CIA nogle kreative unge mennesker til at bruge filmmediet i nationens tjeneste. De får til opgave at infiltrere NASA, ved at udgive sig for at være et dokumentarfilmhold. Planen er at de skal afsløre en russisk spion, som har infiltreret det meget prestige-fyldte Apollo-projekt.

Operation Avalanche handler om den kendte konspirationsteori om månelandingen, som påstår at der aldrig har været mennesker på Månen. Det ville have været nemt at lave det til en komedie om endnu et af CIA’s skøre projekter fra 1960’erne. Men det har vi set så mange gange før. På den anden side vil en film der tager konspirationsteorien alvorligt, nemt risikere at blive ufrivillig morsom. Matt Johnson forsøger i sin film at ramme et sted midt imellem, på overfladen en historie om noget som måske kunne være sket, men under det en absurd komedie fra den kolde krigs tid.

Det vi får at se i biografen, er håndholdte optagelser som vores hovedpersoner optager af deres arbejde. Selvfølgelig med det udstyr de har til rådighed tid! Der krydres med historiske optagelser fra film og tv, som står i mindre kontrast til de håndholdte filmoptagelser end de ville gøre til en perfekt filmet moderne spillefilm. På den måde bliver man nemmere hevet ind i filmens univers.

Troværdigheden af filmens påstand styrkes yderligere af at selve CIA-operationen ”Avalanche” er godt gennemtænkt og meget detaljeret. Man kommer ind bag teknologien i Apollo-projektet og ser hvordan bedraget kunne lade sig gøre. Filmen er ikke en drama-dokumentar om hemmeligheder der er blevet skjult for os, men et bud på hvordan det kunne være sket, hvis det var sket. På den måde kommer den tæt på science fiction-genren ”alternate history”, og længere fra egentlige konspirationsteori-film. Vi følger konspiratorerne, og ikke dem som afslører sammensværgelsen.

En ting er at bedrage verden, en anden at holde bedraget hemmeligt. Det må vores lille gruppe af fupmagere til sidst se i øjnene. Det fører over i sidste del af filmen, som er mere spion-thriller-agtig. Hvor den historiske baggrund og de tekniske detaljer fungerer ret godt, skinner det lidt igennem på den mere action-prægede del af filmen, at der er tale om en film med et lille budget. Jeg kunne godt have undværet nogle af de afsluttende scener, der føltes lidt som en forlængelse af noget der allerede var gjort færdig, trods det at filmen kun er omkring halvanden time lang.

Hvad enten man holder af rumfartens historie eller af konspirationsteorier, er filmen en god oplevelse og kan anbefales. Man kan også se den som en variant af found footage, med instruktøren selv i rollen som den evigt optimistiske idemand, der tager det hele som en leg, indtil tingene begynder at gå galt. Hvis man har problemer med at købe filmens historie om at CIA hyrer en mand som Matt Johnson (der i filmen også hedder Matt Johnson), så kan man tænke på at CIA i samme periode havde en mand som E. Howard Hunt på lønningslisten.

Filmens tilblivelse er i øvrigt en historie i sig selv. Den er lavet for et meget lille budget, dialogen siges at være ren improvisation, og nogle af optagelserne er lavet i hemmelighed hos NASA, hvor de havde bildt NASA ind at de ville lave en dokumentar om Apollo-projektet. Man skulle ikke tro der kunne komme noget godt ud af det, men Matt Johnson og hans hold kompenserer for det med et stort talent for at få improviseret til at lyde planlagt, og billigt til at se stemningsfuldt ud.

Flemming R.P. Rasch

Dette indlæg blev udgivet i Film, Science Fiction og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *