Cinder – Lunar Krøniken 1
Roman af Marissa Meyer
Høst & Søn, 2016
Cinder er en science fiction-bog. Den foregår i New Beijing, som er en ny udgave af den kinesiske hovedstad Beijing. Den er blevet bygget, fordi Beijing blev bombet under 4. verdenskrig. Landet som New Beijing ligger i, er kaldet Forbundet. Det er en samling af mange forskellige asiatiske lande. Der er derfor samlet mange forskellige traditioner og kulturer. Det skaber en rigtig fed og levende by, men den er meget proppet og sammenklemt.
Personerne i bogen er meget forskellige. Jeg har da udvalgt mine favoritter, Cinder og Iko. Men de andre personer som Peony og prinsen er jeg også ret vild med.
Cinder, som er hovedpersonen, er en meget interessant person. Hun har levet i mange år med en overbevisning om at hun bare er Cinder, den uduelige cyborg. Men så finder hun ud af ting som ændrer hele hendes selvopfattelse. Hun accepterer det meget hurtigt, og det beundrer jeg.
Iko er Cinders bedste ven, men hun er en androide. Hendes personlighedschip er defekt, men det gør hende til noget helt specielt. Hun går op i sit udseende og drømmer om prins Kai, ligesom alle andre menneskelige piger i byen. Iko er noget helt for sig, og hun støtter altid Cinder. Jeg synes at hun meget unik, og derfor kan jeg godt lide hende.
Peony springer lidt fra rollen som en ond stedsøster. Hun er nemlig Cinders eneste menneskeven, og de to har det rigtigt godt sammen. Peony tager f.eks. med Cinder på lossepladsen for at finde reservedele. Jeg synes at Peony har en dejlig personlighed, og jeg synes det er godt at hende og Cinder har det godt sammen.
Prins Kai er den som alle piger i Forbundet drømmer om at gifte sig med. Men Kai er i virkeligheden meget usikker, og derfor søger han hjælp hos Cinder. Han mener hun er meget nem at tale med, men det mener jeg bare er et dække, fordi han godt kan lide hende.
Der er dog også nogle personer som jeg ikke bryder mig om. Det er bl.a. Adri, Pearl og ikke mindst Levana, den onde dronning af Luna. Det er selvfølgelig de onde personer i bogen.
Det bedste ved bogen var da man fandt ud af at Cinder er en lunar. Jeg havde selv gennemskuet det i de første kapitler, og derfor var det dejligt at få min mistanke bekræftet. Marissa Meyer har også lagt spor ud i teksten så man nemt kan gennemskue det. Det synes jeg gør læseoplevelsen bedre, da man fryder sig over at vide noget, som de ikke ved i bogen.
Bogen er en nyfortolkning af Askepot, det skinner igennem få steder i bogen. Der var ikke noget ved bogen, som jeg vil kalde dårligt. Den var god og velformuleret. Jeg er spændt på om fortsættelsen også er bygget op om Askepot. Bogen minder mig meget om Maze Runner, da der er samme problem med en sygdom, der er ved at udrydde befolkningen. I begge bøger handler det også om at finde en kur mod sygdommen. Så der er mange ens træk mellem bøgerne.
Bogen er skrevet på et forståeligt sprog. Selvom dette var den første rigtige sci-fi-bog jeg læste, så forstod jeg den. Den er skrevet så alle kan være med. Jeg synes den var rigtigt god til unge, men den kan også sagtens læses af voksne. Jeg vil anbefale den til alle der kan lide at læse en god og spændende bog.
Hvis jeg skal give den stjerner, vil jeg give 5 ud af 5 stjerner. Handlingen skrider hurtigt frem, og man er virkelig fanget. Jeg slugte bogen på 4 dage, da man bare ikke kan lægge den fra sig!
Anmeldt af Ea Marie Løfstedt i Himmelskibet 51
