Transformationsmaskinen
Roman af Nikolaj Johansen
Calibat, 2016, 216 sider
Der er fart på i romanen med det lidet mundrette navn Transformationsmaskinen. Der er faktisk ret meget fart på, og det gælder derfor om at holde godt fast, når man kaster sig ud i historien om oprøreren Aragone de Bellegarde, der tager kampen op mod en flok dræberrobotter, der angriber hans by. På sit eventyr får han følgeskab af præsten Eamonn samt en kriger, en tyv og en opfinder. Det lyder næsten som starten på et rollespil, og der bliver da også rullet med de litterære terninger.
Transformationsmaskinen foregår i noget så sjældent, i dansk litteratur i hvert fald, som et steampunk-univers. Der er damp for alle pengene, og læseren kommer på noget af en rejse sammen med Aragone og hans følgesvende. At bogen er skrevet i så højt et tempo gør også, at den er ret hurtig at læse – det føles i hvert fald sådan, på trods af, at den alligevel har hele 216 sider. Dermed ikke sagt, at bogen er for kort, den har præcis den passende længde til en bog med det tempo.
Tempoet kommer desværre også til at tage pladsen for karakterudviklingen og beskrivelser generelt. Heldigvis er det ikke noget, der generer synderligt, selv om man godt kunne savne lidt mere dybde.
Det er ikke spor nemt at gøre en historie levende, men det lykkes Nikolaj Johansen med til fulde. Der er virkelig nogle formidable og hæsblæsende kampscener med i Transformationsmaskinen, der er mere end vellykkede. Sproget er i sig selv også flot og varieret og komplimenterer fornemt det særegne univers fyldt med luftskibe, damp og maskiner.
Transformationsmaskinen er i det store hele en yderst underholdende bog, og det er forfriskende, at der bliver forfattet bøger i Danmark, der også tør tænke anderledes. Det hele behøver ikke være drager og magi for at være forunderligt.
Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet 51
