Kathy Rain

Kathy Rain
Computerspil til PC (Steam og GOG), Android, IOS
Kategori: Supernatural fantasy
Kan fås på Humblebundle, Bundlestars, Green Man Gaming.
Har achievements og trading cards på Steam
Udvikler: Clifftop Games, 2016

Jeg spiller mange point-&-click adventurespil. Lige nu spiller jeg Broken Sword-spillene til PC. Kathy Rain spillede og gennemførte jeg, mens jeg var i bus i Polen og Slovakiet med Vitus Rejser. Det var på Android.

Kathy Rain handler om en ung pige som hedder Kathy Rain. Hun studerer til journalist. Det foregår i USA i slutningen af 90’erne. Hun skal opklare mysteriet om hendes bedstefar og om hvad der skete med ham. Det er en detektivhistorie som senere også får noget overnaturligt ind over sig. Dette er dog ikke helt forklaret, og jeg vil tro at der kommer en hel serie af spil om Kathy Rain, hvis udviklerne får nok penge. Slutningen i Kathy Rain afslutter ikke så godt.

Kathy Rain er lavet med pixeleret grafik. Det skal ligne gamle spil som Sam & Max. Der er et rigtigt godt soundtrack. Al tale er indtalt. Denne fungerer rigtigt godt. Senere i spillet bliver det også lidt horroragtigt. Det bliver faktisk ret uhyggeligt. Det minder meget om Gabriel Knight-spillene. Der er noget af den samme atmosfære over spillet.

Jeg var godt underholdt af Kathy Rain. Spillet har også den rigtige sværhedsgrad. Jeg spillede Broken Sword 5 som også er lavet til moderne spillere. Her skal man slå ‘hints’ fra, ellers giver spillet dig bare løsningen til gåderne, og oplevelsen bliver helt ødelagt. Kathy Rain gør ikke dette. Man kan sidde fast i Kathy Rain, og dette gør at man får mere glæde, når man kommer videre.

Kathy Rain er lidt af en rebel. Hun ryger og drikker. Hun skjuler det for hendes bedstemor. Man skal også bruge rygningen i spillet til at komme videre på et tidspunkt.

Computerne i spillet skal man ind i mellem hacke. Disse er sat op som var det computere fra slutningen af 90,erne, som også er den tid spillet foregår i. Der var én af dem som mindede om en Amiga. Der er også plakater bl.a. én af filmen Titanic som kom ud i slutningen af 90’erne. Udviklerne har gjort meget for at spillet skal se ud som at komme og foregår i den tidsperiode.

Jeg syntes godt om Kathy Rain. Jeg håber at der kommer flere spil om hende. Jeg tror ikke at spillet er for børn. Det ville passe godt til en teenager. Det skal helst spilles, mens det er koldt og det regner. Så skabes den rigtige stemning. Jeg vil give spillet 8 ud af 10 stjerner. Det bliver spændende at se om der kommer mere fra den kant.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr. 53

Dette indlæg blev udgivet i Spil og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *