Hr. Kukula
Roman af Mikkel Harris Carlsen
Forlaget Æther, 2018, 142 sider
Mikkel Harris Carlsen har udgivet flere samlinger af skæve og groteske historier. Den fortælleverden han bevæger sig rundt i, kan vel bedst betegnes som en realistisk virkelighedsverden, hvor afstikkere til det groteske og overnaturlige fuldt ud accepteres af de der oplever dem. Personerne bliver nok forstyrret af at der sker noget grotesk, men ikke af at det der sker, er af overnaturlig karakter.
I Hr. Kukula er der faktisk kun få overnaturlige elementer, mens det groteske finder sted i hverdagsrummet. Et eksempel er beskrivelsen af et restaurantbesøg hvor de andre gæster flår tøjet af hovedpersonen og fordriver ham, da de tror han ikke behandler en hund ordentligt, mens det faktisk var hunden der bed ham. Denne overreaktion passer ind i dette fortælleunivers, men omvendt så har det ingen konsekvenser for det videre forløb af historien. I en anden fortælling bliver Hr. Kukula tilbageholdt af politiet, der ikke bare sætter ham i en celle, men lukker ham inde i en kiste. På næste side er dette glemt, og vi er videre til næste mærkelige situation fra hans liv (en situation hvor det måske er en ældre udgave af ham selv som redder ham ud af at være fanget i tågen). I en anden er der et bæst af en havmåge der snupper hans indbundne eksemplar af H.G. Wells-bogen Doktor Moreaus Ø ud af hænderne på ham. I hans jagt på bogen og bæstet finder han et bibliotek der indeholder alle de favoritbøger han havde i sin fars bibliotek, men på samme måde som hans fars bibliotek er gået tabt, så vil dette mystiske bibliotek heller ikke forblive tilgængeligt.
Bogens handling finder sted på forskellige tidspunkter i hovedpersonens liv, mens man kun sjældent får en fornemmelse af hans alder og årstallet. Det sidste nedslag i hans liv er dog i år 2051, hvor han er blevet en gammel mand og sidder på et museum og betragter billederne som vi har betragtet nedslagene i hans liv.
Generelt så består bogen af mange små beskrivelser på en 3-4 sider hver, der hver omhandler en episode i Hr. Kukulas liv, uden at de flettes synderligt sammen, og man føler derfor heller ikke at man følger en udvikling igennem hans liv, men mere at man får lov til blot at følge ham i små udsnit. De mange små kapitler gør dog også at jeg endte med at læse bogen af flere omgange, for selv med sine kun godt 150 sider, så gjorde de meget korte handlingsstykker at jeg ikke orkede at læse for mange af dem af gangen. Men læst i mindre stykker er den en fin lille forunderlig bog, der dog på ingen måde er lige så grotesk og eksperimenterende som Mikkel Harris Carlsens tidligere bøger, men som jeg også skrev i anmeldelsen af hans bog M (Himmelskibet 51), så er det bestemt kun godt at forfattere forsøger flere ting og ikke bare skriver den samme bog igen og igen.
Anmeldereksemplaret er venligt stillet til rådighed af forlaget.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55
