Nnedi Okorafor – Hvem Frygter Døden?

Nnedi Okorafor: Hvem Frygter Døden?
Oversat af Britt B. Tippins og Lars Poulsen.
Forlaget Silhuet 2018.
Hardback, 512 sider, vejledende pris 259,95 kr.
ISBN/EAN 9788797060230

Den afroamerikanske forfatter Nnedi Okorafor (født 1974, af nigeriansk afstamning, opvokset i USA) er kendt for en række prisvindende ungdomsromaner. For eksempel The Shadow Speaker (Udg. 2007. Vandt Carl Brandon Parallax Award), Zahrah the Windseeker (Udg. 2005. Vandt Wole Soyinka Prize for Literature), Long Juju Man (Udg. 2009. Vandt Macmillan Writers’ Prize for Africa), og Akata Witch (2011)). Hendes største kritiske succes indtil nu er den storsælgende voksentrilogi om Binti, bestående af Binti (Udg. 2015. Vandt Hugo Award), Binti: Home (Udg. 2017. Vandt Nebula Award ) og Binti: The Night Masquerade (Udg. 2018)). Hun er nok bredest kendt for hendes arbejde i Marvel Comics Black Panther univers (Black Panther: Long Live the King, trilogien Wakanda Forever, og Shuri-serien). Hun har også skrevet en ganske interessant science fiction roman, Lagoon, som blev finalist til British Science Fiction Association Award (Best Novel).

Nnedi Okorafor er et signifikant eksempel på en afrofuturistisk forfatter, altså en forfatter som skriver om Afrikas fremtid set igennem et afrikansk kulturelt filter. Hvor vestlige forestillinger om Afrika er ligegyldige, ja hvor Vesten i sig selv er ligegyldig. Hvor kun Afrikas indre historie, egne mytologier, lokale sprog og geografi har betydning. Okorafor er en væsentlig og højtråbende eksponent for dette. Man leder forgæves efter en europæisk reference i værkerne og hun lader bevidst afrikanske sproglige og kulturelle referencer stå helt uforklaret i teksten, så udenforstående må ty til google for at trænge ind i fortællingens dybder. Okorafor har da også haft noveller med i de toneangivende antologier inden for fænomenet, herunder Dark Matter: Reading The Bones og AfroSF: Science Fiction by African Writers (2012). Hendes i øvrigt ganske fine noveller kan læses i samlingen Kabu Kabu (Prime Books, 2013).

Okorafors første voksenroman, Who Fears Death (2010) som det herefter skal handle om, vandt World Fantasy Award i 2011 for bedste roman, blev også nomineret til en Nebula, og blev listet som en bemærkelsesværdig roman af kommiteen bag årets Tiptree Award. HBO har købt rettighederne til bogen og ønsker at gøre den til en TV-serie med George R. R. Martin som producer.

Som sig hør og bør for en forfatter med så stor succes, er der rigtig mange ting at være begejstret for i Hvem Frygter Døden? Prosaen er spændende og varieret, plottet flyder stille fremad hele tiden, og vi lærer noget nyt om vores personer og den sammenhæng de indgår i for hver side vi læser. Læg dertil at Okorafor ikke lægger fingre imellem i sine beskrivelser af magt, vold, og fortvivlelse. Første kapitel handler således detaljeret om en død, tredje kapitel er en grundig skildring af en brutal voldtægt, og fjerde kapitel skildrer i alle aspekter hvordan en flok unge piger bliver ”frivilligt” omskåret, og deres følelser omkring det – før, under, og efter. Det er stærke, ærlige, sager! Tilsammen med en spændende flugt-/hævn-/udviklingshistorie er det nemt som læser at holde interessen – ja faktisk så slugte jeg hele den tykke roman i én lang frydefuld læsning!

Hovedpersonen Onyesonwu er barn af en voldtægt. Hendes igbo-navn oversat til dansk er bogens titel Hvem frygter døden? Voldtægten viser sig at være et tilbagevendende overgreb fra et folk (Nuru) over et andet (Okeke). Da de to folk er genetisk forskellige, er alene voldtægtsofrenes hudfarve (”som ørkenens sand”) et synligt tegn på det urene, og disse børn bliver derfor udstødt – af begge folkeslag. Onyesonwu vil ikke acceptere denne skæbne og målretter sit liv til at hævne overgrebet. Samtidig opdager hun magiske kræfter inde i sig selv og en evne til at skifte form til forskellige dyr. Langsomt erkender hun at disse egenskaber kan hjælpe hende i hendes søgen efter hævn. Hun kæmper igen og igen med den lokale troldmand om at blive hans elev, men det er noget kvinder slet ikke må, endnu mindre en udstødt. Til sidst giver han dog efter og bogens anden del kan begynde: Læretiden. Med rygter om at Nuru folket planlægger en stor afsluttende udryddelse af Okeke fokket, lægges der et pres på Onyesonwu og hendes tro jævnaldrene hjælpere (dem hun blev omskåret sammen med og en udstødt dreng).

Det er altså på overfladen ganske kendte troper: En elev, en mentor, en skæbne, en sammenbragt flok, en truende kamp – ​​hvorpå alles skæbne hænger. Det er tydeligt at mærke at Okorafor kommer fra en række af ungdomsromaner, rigtig mange greb fra den genre er hevet med over i denne roman.

Det er alle detaljerne der løfter romanen op til noget mere. Personerne er komplekse og viser et spektrum af følelser undervejs, ørkenen bliver til et virkeligt sted for læseren, ligesom forskellen imellem hjemmet, landsbyen, og storbyen. Det samme gælder tempo skiftene i handlingen. F.eks. da Onyesonwu slutter sig til en nomadestamme i anden halvdel af romanen, lader sig drive med dem. Her går prosaen også i drift, lader sig lede og bevæger sig uendelig langsomt ”videre”, til trods for at det bliver mere og mere åbenlyst hvordan alt dette skal afsluttes. Men det viser sig at være en nødvendig proces for afslutningen, og det er frem for alt med til at give læseren en realitetsfornemmelse som denne opdigtede verden leverer så fermt.

Der er også en uhyggelig dobbelthed i bogen: På den ene side er Onyesonwus hele udviklingsrejse drevet af et oprør mod den biologiske skæbne hun er underlagt som kvinde, som Okeke, som udstødt mulat.  På den anden side er hele hendes udviklingsrejse drevet af en opdagelse af den biologiske skæbne hun er underlagt som person, som formskifter, som magisk kapabel der netop muliggør hendes hævn og hendes folks mulige befrielse. En interessant kompleksitet som fastholdes af Okorafor i handlingens forskellige elementer.

Onyesonwus opdagelsesrejse retter sig også udad, mod landet, mod folkenes historie og mod den regelbog som alting i denne verden måles op imod. Det er i dén at mulatterne er udstødte, det er i dén at kvinder ikke har magt. På sin lange rejse får hun ledetråde til tabte/skjulte dele af bogen, til de to folks oprindelse, naggrunden for den racistiske vrede, og læseren får ledetråde til at vi ER i en science fiction verden, en fjern højteknologisk fremtid.

I et interview efter en Wiscon-convention blev Okorafor spurgt om hvad denne bog da var: Science fiction, fantasy, eller måske magisk realisme? Hun svarede: ”Jeg kan huske et citat fra en bog [Magical Realism in West African Fiction: Seeing with a Third Eye, London 1998, p 216]: “Magisk realisme opstår ud fra bestemte samfund – postkoloniale, ujævnt udviklede steder hvor gamle og nye, moderne og antikke, verdens videnskabelige og magiske syn sameksisterer”. Betsy Wollheim [Okorafors bogredaktør] beskrev en gang Hvem frygter døden? som “Magisk Futurisme”. Det er den kategori jeg bedst kan lide.”

Vil man gerne læse én repræsentativ roman fra afrofuturismen – og hvem vil ikke det ! – er Okorafors Hvem Frygter Døden? et rigtig godt valg!

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Knud Larn

 

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy, Roman og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

One Response to Nnedi Okorafor – Hvem Frygter Døden?

  1. Henning skriver:

    Hm! Der synes på handlingsreferatet, at være et vist (rungende?) ekko af Octavia Butlers “Wild Seed”. Endydermere understreget af, at både “Onyesonwu” og Butlers “Anyanwu” er Igbo-navne. Nu tales det sprog godtnok af en 35-40 millioner mennesker, i et område af Nigeria/Sudan – og der blev hentet mange slaver til Amerika fra dette område.
    Det der mere slår mig som sammenfaldende er formskiftertemaet samt fremhævelsen af seksuelle aspekter – ikke blot kønsspecifikke, men “up front and in your face”. At kvindelig omskæring (og hvorfor ikke mandlig også?) bliver bragt på banen, det er al mulig ros værdig, for det SKAL problematiseres – og derefter skal det høre op. Som i NU!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *