Damphammeren: En steampunk-antologi
Science Fiction Cirklen 2018
Udvalgt og oversat af Niels Dalgaard
240 sider
Denne antologi er udgivet af Science Fiction Cirklen (SFC) i anledning af festivalen Fantasticon 2018, der havde steampunk-tema. Den indeholder oversættelser af udvalgte steampunk-noveller fra det engelsksprogede marked.
I Molly Browns novelle “Haveselskabet Selene” befinder vi os i Baltimore i 1897. En fejlslagen mission med at nedsmelte Nordpolen for at finde kul har resulteret i at de to videnskabsmænd Barcicane og J.T. Matson IKKE snakker med hinanden mere p.g.a. en regnefejl med 3 nuller. Regnefejlen betød at hele verden ikke blev oversvømmet. Pyha. Evangelina Scorbitt, en rig enke, bliver gift med J.T. Matson. som driver hende og hele byen til vanvid med sin kanoner til hjælp til havedyrkningen. Hun er medlem af New Parks Haveselskab, en klub bestående af sytten kvinder. De diskuterer hvordan man løser at byen er ved at drukne i affald og hvordan man kan få de to mænd på talefod igen, så byen forhåbentlig kan slippe for hans larmende kanonslag. En af kvinderne husker et gammelt projekt om udforskning af mulig beboelse på månen. De går til mændene med ideen om at genoptage projektet og bliver grinet ud med svaret “man kan ikke dyrke planter p.g.a. manglende vand og atmosfære”. De to mænd begynder dog nu at snakke sammen igen. Fiona, en af kvinderne fra New Parks Haveselskab kigger på sin kompostbunke og siger jamen, den producerer jo kvælstof. Hun regner på at der vil blive produceret kompostaffald nok, hvis man tager fra hele landet over en periode på 25 år. Får den geniale ide at sende det til månen så der bliver en atmosfære deroppe. Derefter skal man sende frø og vand i store balloner derop, og så til sidst vil den blive beboelig. To videnskabsmænd kommer med løsningen på hvordan man kan sende det op til månen, og to år efter bliver de første affaldsmissiler sendt til månen ved hjælp af en kæmpe dampdrevet dynamo. Her er det kvinderne der får skubbet projektet i gang.
I Paul Di Filippos novelle “Victoria” befinder vi os i London 1838, lige før prinsesse Victoria skal krones. Hun er imidlertid stukket af fra tronen. Premierministeren Melbourne opsøger videnskabsmanden Cowperthwait for at få ham til at stille sin nyligt ‘opfundne’ salamanderkvinde Victoria til rådighed som stand-in for prinsessen. I jagten på at finde prinsessen inden kroningen får man et kig ind i Londons underverden. Desværre har der ikke været tid til ordentlig korrekturlæsning, så der er en del sjuskefejl. Bl.a. er overskriften ikke fed på de tre sidste kapiteloverskrifter, og nogle steder er orddelingen meningsforstyrrende.
En ung stærk kvinde, Penelope, deler værksted med sin kæreste, Albin, i Jody Lynns novelle “Portræt af en dame med monokel”. De er begge videnskabsfolk. Albin får stor hæder og ære, da han sælger et avanceret apparat til Pinkerton-Bureauet, som hjælper dem med at opklare en mordgåde. Penelope hævder at det er hendes opfindelse han har hugget, men hun bliver afvist med at det har en kvinde ikke kunne opfinde. Ved et stort arrangement i det Videnskabelige Akademi, hvor Albin skal have overrakt en medalje, bliver andres opfindelser præsenteret. Penelope præsenterer her to af hendes specielle opfindelser, en monokel og en broche, og så bliver det afklaret hvem der er den store videnskabsmand.
Der er flere fine steampunk-referencer i historien.
I Genevieve Valentines historie “Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal” hører man om livet som luftskibskaptajn og de regler man skal arbejde under. Hvordan skibet virker og de skavanker man påfører sig ved et langt livs arbejde oppe i luftet, bl.a. får man en lang krop. Det er en god jobbeskrivelse på godt og ondt. Når du har læst denne novelle, ved du om det kunne være et job for dig.
Cory Doctorows “Børnehjemslederen”: Børn som har fået afrevet og skamferet diverse legemesdele ved arbejdsulykker og erstattet dem med mekaniske dele, bliver anbragt på børnehjemmet for invalide børn som ledes af en meget ubehagelig type. De kan kun lige overleve der. En ny dreng, Monty, ankommer, og børnehjemslederen bliver slået ihjel. Hvem skal nu være leder? Det bliver løst på en sjov, fantasifuld, smart og godt tænkt måde, som du selv skal læse. Jeg syntes det var en rigtig god historie. Også her er der mange fine steampunk- referencer.
Professor Langdon St. Irves, hans tjener og historiens fortæller Jack Owlesby finder en forlængst glemt hule på Salisbury Plain i James P. Blaylocks historie “ To hulemalerier”. Hulen, som har et smukt vægmaleri, er fyldt med fossiler. De tager alle tre 35.000 år tilbage i tiden ved hjælp af en lille, let tidsmaskine som professoren bygger, til dengang neandertalerne levede og fossilerne blev lagt i hulen. Kunsten er så nu at få taget fotos af de forhistoriske dyr og det friske, endnu ufærdige maleri, uden at blive opdaget. Det vil jo være en fantastisk videnskabelig sensation. De kommer sikkert hjem til deres egen tid. MEN Jack har glemt at få sine toiletsager (kam og børste, sæbe og rosenvand) med tilbage fra den lille kilde hvor han friskede sig lidt op. Hulemaleriet ser anderledes ud, end før de tog afsted. Er hele den menneskelige historie nu ændret fordi forhistorien er ændret?
I James Morrows historie “Lady Witherspoons (op)løsning” opdager kaptajn Archibald Carmody en ø som har været uberørt af moderne mennesker. En paradisisk ø hvor neandertaler lever et fredeligt og ubekymret liv. Der er dog kun hanner, så hvordan formerer de sig? Han kommunikerer primitivt med en af dem, som fører ham til en grav for en kvinde, Kitty Glover, som tydeligvis har betyder meget for neandertaleren. Her får Archibald en dagbog skrevet af kvinden. Hvem er denne kvinde, og hvorfor er hun begravet her? Archilbald læser dagbogen, som fortæller om Kitty, der efter hendes forældres død kommer på et forfærdeligt børnehjem i nogle år, før det lykkes hende at få kontakt til hendes mors velhavende veninde Lady Witherspoon, som tager hende til sig. Lady Witherspoon leder en kroketklub for nogle kvinder. En dag følger Kitty uset efter kvinderne ned af en vindeltrappe til en stor underjordisk slags sportsarena, hvor abelignende mænd kæmper mod hinanden. Taberne bliver lappet sammen, og vinderne mister deres mandlige dele, som er meget store. Stor underholdning til glæde for kvinderne, som tydeligvis er handlekraftige, kan klare sig selv og ikke lader sig underkue af mænd. Kaptajnen finder ud af sammenhængen mellem den paradisiske ø, Lady Witherspoon og Kitty. Et tema er at abemennesker medicinsk kan blive ‘opløftet’ til at kunne mere, mens moderne mennesker omvendt kan blive ‘devolueret’ til mere primitive stadier. Hvad er de etiske og praktiske konsekvenser af dette?
I Lavie Tidhars historie “Stoker-notatet” befinder vi os i et alternativt, victoriansk univers. Øglemennesker og mennesker eksister side om side. På teatret Lyceum opføres Gilbert og Arthur Sullivans operette “Piraterne fra Caribien”, en fortælling om øgleoverherrerne og hvordan de omstyrtede tronen og overtog magten. Bram Stoker arbejder på teatret og bliver en dag opsøgt af Karl May, som beder ham om diskret at skaffe billetter til hans arbejdsgiver, den tyske industri- og våbenmand Alfred Krupp. Den virkelige grund er at der skal afholdes et hemmeligt topmøde i teatrets krypt. Enorme
Frankensteinmonsteragtige soldater holder vagt. Et stykke tid efter topmødet kommer Karl May igen til teatret og giver Bram Stoker en opgave han ikke kan sige nej til. Han skal rejse til Transsylvanien for at skrive om Lord Babbage. Penge og togbilletter får han. På slottet Bran, som ligger meget afsides og isoleret fra andre mennesker, ekskorter Mr. Spoon (som også er en af personerne i Sullivans operette) ham til sin vært, som ligner (er?) en gammelt mumie. Selvom Stoker er fange på det godt bevogtede slot (igen enorme store Frankensteinmonster-agtige soldater), lykkes det ham at flygte i et dampdrevet luftskib til London, hvor hans dagbog bliver reddet. Har fremmede aliens overtaget styringen af jorden? Er Sullivans operette virkelighed? Forfatteren leger godt med samspillet mellem virkelige og fiktive personer. Også her er der flere fine steampunk-referencer.
Rammehistorien omkring titelnovellen “Damphammeren” af James Lovegrove er en ung fyr, som netop er ankommet til straffekolonien. Han stoppes af en mand, Starkey, der begynder at fortælle om hvordan han selv havnede der. Han var træner og mekaniker for mekaniske boksere og brugte et år sammen med et team, bl.a. nogle irske folk, på at udvikle den bedste mekaniske bokser, ‘Damphammeren’. De vinder deres første kamp og får kæmpe succes og popularitet. Damphammeren bliver en ren rockstar. Så, en dag, går en anden mekanisk bokser amok under en kamp og slår nitten mennesker ihjel. Populariteten falder, og modstanderne af de mekaniske kampe får vind i sejlene og laver en smædekampagne om at det hele tiden har været fenierne, irske fjender af majestæten, som stod bag det mekaniske vidunder / monster. Alle mekaniske boksere skal nu destrueres, men Starkey og hans team kan ikke få sig selv til det, da de betragter Damphammeren som et menneske nu. De bliver taget af politiet under et flugtforsøg til Irland. og Damphammeren bliver totalt smadret. Historien er et meget godt eksempel på hvor hurtigt man kan gå fra at være et hit til at blive et flop. Hvordan mennesker er med på en bølge så længe det er smart, og glemmer at tænke selv.
Novellerne i bogen spænder bredt over genren, og i en del af historierne er der referencer til virkelige og fiktive personer, som eksisterer side om side med hinanden. Bogen afrundes med en kort, men informationsrig introduktion til steampunk-genren ved Niels Dalgaard. Her er også en kort introduktion til bogens forfattere.
Forlaget leverede et anmeldereksemplar.
Anmeldt af Yvonne Hansen i Himmelskibet 56
