Det Sorte Tårn
Roman af Jannich Allan Stæhr
Saxo Publish, 2019, 269 sider
Mina har magiske evner, noget hun i de sidste 18 år har udviklet mens hun har stået i lære hos den ældre Mester Cuno. Igennem sine evner har hun nogle gange drømme som beskriver mulige fremtider. I et af disse drømmesyn ser hun et angreb på det slot, de to er på vej til; et angreb som hendes læremester ikke overlever.
På slottet skal der finde et bryllup sted, hvor prinsessen skal giftes med sin prins. Brylluppet når dog ikke at finde sted, før at slottet angribes. De sortklædte tropper ledes af den onde troldmand Arzur, der viser sig at være for mægtig for både Mina og hendes læremester. Den gamle mand dør i kampen, som Mina havde forudset, og det hele ender med at den sorte troldmand bortfører prinsessen.
Kongen ønsker selvfølgeligt at få sin datter tilbage, også for at forhindre at hun skal blive brugt i et politisk tvangsægteskab. Da det vil tage tid at samle hæren, sendes Mina i forvejen sammen med elverkvinden Elena og dværgen Dagrim. De skal lokalisere prinsessen og drager derfor afsted mod Det Sorte Tårn i dragelandet.
Selvom deres mission er hemmelig, står det hurtigt klart at nogen kender til den, for de støder både ind i pirater og trolde, hvilket ikke virker tilfældigt. For at holde missionen hemmelig, er Mina nød til at begrænse sin brug af magi, men hun ender dog ofte med at måtte bruge sine evner.
Den verden de rejser igennem, bliver mere og mere dyster efterhånden som de nærmer sig dragelandet, og de finder ud af at der er mange der lider under Azurs regime.
Målgruppen er den unge fantasylæser, og bogen har godt med action og holder et fint tempo, hvor der både er tid til at følge de tre gruppemedlemmer samt lære dem at kende. På mange måder er det en klassisk ungdomsfantasy-fortælling, hvor vi følger en gruppe bestående af forskellige racer med forskellige egenskaber, men hvor det netop viser sig at det er via deres samlede evner at de kan løse deres mission.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 57
