Darkside Detective

Darkside Detective
Computerspil
Spooky Doorway, 2017
PC på GOG og Steam, Linux, Mac OS X og Nintendo Switch
USD 12,99

Darkside Detective er et point-and-click adventure, hvor man er en detektiv som skal opklare overnaturlige kriminalsager. Der var oprindeligt seks sager i spillet, men som en bonus er tre ekstra blevet tilføjet. Det er meget ligesom X-Files. Der er mange referencer til alt muligt. Man møder blandt Lovecraft, Aleister Crowley, Edgar Allan Poe og Scully fra X-Files. Der er referencer til Monkey Island, Simon the Sorcerer, Day of the Tentacle, Indiana Jones and the Fate of Atlantis og mange andre spil. De fleste sager tager en halv time. De er ikke så svære, men i nogle sager kan man godt sidde fast og have svært ved at komme videre. Den ottende kriminalsag tog et kvarter, mens den niende tog halvanden time. Den niende var nok den dårligste. Den er meget ulogisk.

Man oplever alt muligt ligesom i X-Files. Der er også gremlins og zombier. Man rejser gennem magiske portaler til “The Darkside”. Der var en sag med et tog som var fanget mellem vores dimension og den anden dimension. Man skulle få det til at komme videre. Der er også en sag med et bibliotek med genfærd. Der var også en julesag, hvor Julemandens børn var blevet overtaget af ham som ond magt, men var det også den rigtige julemand?

Ens karakter går ikke rundt. Når man skifter skærmbillede, står han et sted. Man får også hjælp af en politimand som er ens partner. Man klikker rundt på objekter. Man kan også kombinere objekter og bruge objekter på omgivelserne. For det meste er det nemt at regne den ud.

Jeg syntes ikke spillet var uhyggeligt. Det var kun ét uhyggeligt øjeblik i spillet. Jeg vil sige at unge kan spille spillet. Det tog mig 6½ time at gennemføre det hele. Jeg sad dog fast til tider, særligt i niende kriminalsag. Firmaet bag spillet har lavet en kickstarter og fået penge til at lave en fortsættelse til spillet. Det vil jeg også gerne spille. Jeg tænker at spillet er bedst at styre med en mus. Der er en enkelt konsol version. Det er et fint spil.

Jeg vil give spillet 8 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr. 57

Dette indlæg blev udgivet i Spil og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *