Skaberværk
Roman af Nis Dahm Sperling
Forlaget Facet. 2021
Anmeldereksemplar doneret af forlaget
Cyberpunkede 80’er-vibes i en hæsblæsende sports-setting
“Alis venstre jab kører som en metronom. Pam, pam, pam. Lang og ranglet og alt for mørk holder han Foreman på afstand med sine konstante stik. Sort læder mod mørk hud. Blod og vaseline sprøjter ud over publikum, der langsomt vågner op til dåd.”
Sådan starter Sperlings roman om skyggebokseren Teófilo Reyes og hans on-and-off kæreste, hustleren Lotta Stern. Jeg indleder anmeldelsen med et citat fra bogen, og Sperling gør det samme inden hvert kapitel. Det slår tonen an. Citaterne Sperling bruger er fra forfattere som Ernest Hemingway, Norman Mailer og Nick Cave. Jeg anede ikke at så mange havde skrevet om boksning inden jeg læste de mange citater. Sperling er en nørd, der elsker alt ved boksning. Heldigvis har han fortælletalent, og hvis nørder har fortælletalent, kan det være spændende at høre om alt fra havedamme over humlebier til antikkens Rom.
Skaberværk følger det mismatchede ex-kærestepar, der har hver deres rodede fortid. Størstedelen af romanen følger Teo, men en stor del fortælles fra Lottas synspunkt. Handlingen starter in media res – lige på og hårdt – og der følger ikke meget forklaring med de mange action-beskrivelser. Det var en smule svært at følge med i “pam, pam, pam”, men det er spændende og jeg slugte alligevel bogen råt. Teksten er præget af mange korte sætninger i nutidsform. Det passer godt på boksningens slag på slag på slag. Til tiden flyder teksten, og bogens handling, fremragende.
Skyggeboksere
Hovedpersonen Teo Reyes var skyggeboksningens første stjerne. På bogens bagside beskrives handlingen således:
“Skyggeboksere er ringvrag, der lejer deres krop ud på timebasis. På det punkt skiller Teófilo Reyes sig ikke ud. Men når Teo skygger, flyder fortid og nutid sammen. Hans besættelse af Muhammad Ali gør man i stand til at vække den gamle mester til live i ringen. Mægtige kræfter ser et unikt potentiale i Teos evner og tilbyder ham en chance for at bokse sit livs skyggekamp. Overlever han, venter en plads blandt legenderne.”
Hvis jeg skal være ærlig, var der en del begreber jeg var nødt til at slå op da jeg læste Skaberværk. Jeg er ikke særlig sporty og har ikke set en boksekamp. Så hvad er lige et jab er og hvad er et hook? Og hvor mange runder er en boksekamp? Skaberværk indeholder nærmest uendelige beskrivelser af boksekampe, og for denne læser føltes det en smule bokse-indforstået.
Bokse-lingo til side, i Skaberværk befinder vi os i et af mine absolut yndlingssteder: En klassisk, dystopisk fremtid i et betonagtigt ex-Sovjet, der næsten er nutidigt. En dystopi sat i ex-Sovjet fungerer altid godt. Scenariet har den ulempe, at det er set før. Men Skaberværk forsøger ikke at beskrive en helt ny verden. Den indeholder en lille smule Neuromancer og cyberpunk, en smule Blade Runner og masser af Rocky Balboa. Der er en mørk og mystisk underverden, der er punk, anarki og hustlere, og det vrimler med små- og storkriminelle. Og masser af stoffer. Stemningen beskrives gennem hele bogen med en følelse af tusmørke. Man forestiller sig, at himlen i Skaberværk/ex-Sovjet permanent er den samme farve som et fjernsyn indstillet til en død kanal engang i 1980erne.
Særligt teknologibeskrivelserne gør Skaberværk interessant. Der er beskrivelser af “immersive tech-experiences” på en måde virtual reality kun drømmer om i dag. Teknologien i Skaberværk har for alvor fået virtuel reality til at virke ved at sætte det helt ind i hovederne på mennesker. Høj som lav har implantater, dog af forskellig kvalitet. Fattige mennesker udnyttes groft i Skaberværk, og kroppe bliver misbrugt og brugt og solgt. Mænd som boksere og kvinder som ludere.
Hovedpersonen Teo er sort dansk-cubaner, og et stort emne i Skaberværk er, hvordan Skyggeboksere fratages deres selv, selvstændighed og menneskelighed. Teo omtales endda som en præmiehingst. Teo er besat af Muhammad Ali, og udover at være en fantastisk bokser, var Ali en vigtig fortaler for rettigheder for amerikanske efterkommere af slavegjorte. Skulle jeg lave en analyse af Skaberværk og ikke en anmeldelse, ville dette være et vigtigt fokuspunkt.
Der er mange spændende elementer, der viftes foran næsen på læseren, og Nis Dahm Sperling er fuld af gode ideer. Dette ses tydeligt i for eksempel beskrivelsen hvordan nanoteknologi anvendes til at bygge huse, der tilpasser sig klimaforandringer og højere vandstand i København:
“Højhuset, der knejser foran dem, stinker langt væk af nano-byggeri. Hele København ser efterhånden sådan ud. Mikroskopiske maskiner, der vokser i det uendelige for at følge med det evigt stigende hav.”
Jeg ville egentlig gerne have haft lidt mere worldbuilding fra Sperling, men han har valgt at lade boksning og actionsekvenser fylde rigtig meget af bogen. Og det er et valg, der bestemt også kan noget. Skaberværk er spændende, anderledes og meget læseværdig sports-sci-fi.
Anmeldt af Anne Dencker Bædkel i Himmelskibet nr.62
