Lidt gys i sommervarmen

Sommeren er ved at være ovre, og en lille smule har jeg da fået læst i ferien. Så her er lige kort ”korte omtaler” med det jeg fik læst:

Klovn 2
Af Michael Kamp
Tellerup, 2022

Der er gået nogle år siden dæmonklovnene hærgede, og de der overlevede kæmper nu med traumerne, samt med det faktum at ingen tror på dem. Men bare fordi man forsøger at fortrænge noget der er blevet begravet, betyder det ikke at det ikke kan dukke op igen. Således kan det i hvert fald gå med dæmonklovne.

Bogen er lige som sin forgænger fra 2017 en ganske god ungdomsgyser, og Kamp viser endnu en gang at han skriver både blodigt og glimrende.

 

Blodbad på Bornholm
Af Søren & Morten Ellemose
Forfatterskabet, 2022

Endnu en ungdomsgyser fik jeg læst. Denne gang skrevet af Ellemose brødrene. Der er zombier løs på Bornholm og en flok unge skal forsøge at overleve. Det er underholdende, men der måtte godt have været skruet mere op for den blodige del. F.eks køres der en mejetærsker igennem en mark fyldt med zombier. Her måtte de gerne have givet den gas med blodige zombie beskrivelser. Her ender det stort set blot med at skrive at der på marken efterlades en stak halmballer med lemmer stikkende ud af sig.
Der skulle allerede være en to’er på vej til denne.

 

Read.Die.Repeat 2022 vol. 3

Vol. 3 af magasinet er en horror- og weirdart er udkommet. Jeg er glædelig overrasket over at dette blad har fundet et stort nok publikum til at det ser ud til at fortsætte. Det er nu en måneds tid siden jeg afsluttede læsningen, og se to historier jeg husker bedst er Freddy E. Silvas ”Slaven i skyggerne” der starter ud med Lovecratianske beskrivelser af en by, men slår hurtigt over i sword & sorcery. Min absolutte favorit er ‘Limbo’ af C.C. Thybro. Novellen er dyster og ond, og finder sted i en del af Danmark som er blevet påvirket af en atomeksplosion. De eksistenser der er fanget i dette område har også brug for transport, hvilket en speciel taxa chauffør står for. Det er en novelle der emmer af stemning og fede beskrivelser.

Af Thomas Winther

Dette indlæg blev udgivet i Antologi, Bøger, Horror, Roman og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *