Mikala Rosenkilde – Niøje

Niøje
Roman af Mikala Rosenkilde
2 Feet Entertainment, 2025, 390 sider

Anmeldereksempar er leveret af forlaget

I havet ud for Blokhus er en stor stime af Niøjer samlet. En Niøje er en lampret, et primitivt havdyr med en rund sugemund, og ligner faktisk noget taget direkte ud af en horror historie. Der begynder at ske ret blodige og dødelige angreb på badende, og Blokhus bliver naturligt midtpunktet for en uønsket opmærksomhed. De lokale kæmper i forvejen med at få det til at hænge sammen økonomisk, og disse angreb gør at der er en risiko for at turisterne blive væk hvilket vil være dræbende for det lille samfund.

Gaby har et galleri hvor der også sælges smykker til turisterne. Galleriet og privatøkonomien fylder meget for hende da den er presset. Noget der god fylder endnu mere er, at den affærer hun har, er blevet opdaget af en af hendes samarbejdspartnere, og han forsøger nu at afpresse hende.

På Facebook florer alle mulige rygter og sladder om den dårskab der er i det lille samfund. Meget af sladderen er startet af en bruger der bare går under brugernavnet Havfruen. En af ofrene for sladderen er Gabys bror, som lige er blevet udskrevet fra en lukket institution, og Gaby må nu også taget sig af dette.

Niøjer er som nævnt et oplagt væsen til en horrorhistorie, men dette er ikke en sådan. Bogen betegner også sig selv sin ”en mørk og satirisk spændingsroman om sladder, bedrag og de rædsler, der gemmer sig under overfladen, både i mennesker og havet”.  Det primære i bogen er netop hvordan historiens personer forholder til sig hinanden og de trusler der er imod deres lille samfund, hvoraf Niøjerne er en klar katalysator.

Gaby er den primære fortæller i bogen, men historien er i et format af at hun har fortalt sin historie til en journalist, der så videreformidler den med Gaby for første-person fortæller. Historien er så tilsat hvad journalisten har fået af oplysninger fra andre. Så spørgsmålet er jo så hvor troværdig fortælleren er, når den primære kilde er Gaby selv.

Jeg havde forstillet mig at Niøjerne ville fylde mere i fortællingen, men de bliver aldrig farlige over for de personer vi primært følger, da de jo bare lader være med at gå i vandet. Men bogens egentlige monster er den dårskab der er under overfladen i mennesker frem for i havet, og man bliver fanget ind i hvordan alle de ting der sker i Blokhus omkring Gaby i sidste ende hænger sammen.

Hvis man vil vide mere om mystiske væsner og skabninger så Mikala Rosenkilde to Kryptozoologiske bøger Fra Loch Ness til megalodon (2 Feet Entertainment, 2024) og Fra sabelkatte til levende drager (2 Feet Entertainment, 2023) eller hendes podcast  ‘De mystiske dyr’ bestemt også anbefales.

Anmeldt af Thomas Winther

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Roman og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *