Woken Furies
Richard K. Morgan
Roman, 400 sider
Victor Gollancz 2005
£9.99 (hardcover)
I 2005 kom der troligt en ny Richard Morgan roman, Woken Furies. Igen er det Takeshi Kovacs der er tilbage med sine voldelige eventyr i en mandschauvinistisk verden. I romanerne Altered Carbon (2002) og Broken Angels (2003) fik vi et baggrundsbillede af en serie spredte koloniserede planeter i galaksen, i et eller andet løst styre fra Protektoratet. Som tidligere supersoldat/ spion/lejemorder og med opgaven gennem rå uhæmmet vold at effektuere Protektoratets magt og sikre at alle planeter holder sig til de udstukne politikker, har vi gennem Kovacs rejser fået et godt indblik i de fleste af disse fjerne verdener (beboelige planeter er ikke så almindelige som i mange andre science fiction romaner).
Undervejs stødte Kovacs ind i en stime af skuffelser, forræderier og nederlag, både over for sig selv og over for Protektoratet. I denne bog er den desillusionerede Kovacs så tilbage hvor det hele startede – på sin fødeplanet, dér hvor han blev rekrutteret til at begynde med, på Harlan’s World (tydelig hyldest til Harlan Ellison). Koloniseret for 400 år siden og kendt i hele galaksen for sin glansfulde liberale revolution under ledelse af den karismatiske kvinde Falconer, lever legenden om den dengang for længe siden magtfulde kvinde (et særsyn i romanserien) stadig her. Det er nu århundreder siden Falconer døde og de Første Familier har et effektivt oligarki. Men er Falconer nu også vitterligt død? Det er jo meget svært at dø helt i denne fremtid af jeg-programmer der kan downloades i nye kroppe/ kloner, sendes over store afstande og med kriminelles kroppe der kan lejes mens ‘de’ afsoner deres straffe i en databank. Kovacs er jo død utallige gange i de foregående to bøger. Måske er Falconer også et sted derude?
Da Kovacs helt uplanlagt kommer til at redde Sylvie Oshima, begynder en lang proces med at udgrunde hvad sandheden om Falconer egentlig er. Han ledsager Sylvie på en rejse ind i en dødszone hvor ‘mimints’ – autonome dræbermaskiner tilovers fra tidligere krige – hersker. Efter utallige farer og fælder ender Kovacs tilbage i civilisationen, men sammen med resterne af Falconers undergrundsbevægelse. Han ender med at flygte desperat henover planetens overflade, forfulgt af en illegal high-tech klon af ham selv der er ude efter at slå originalen ihjel.
Som i de tidligere bøger er volden skruet op på fuld styrke, vi følger vores helt igennem den ene fatale personlige kvæstelse efter den anden, hjælperne og fjender dør brutalt, ja faktisk går det hårdere ud over Kovacs få hjælpere end over de mange fjender. De ender alle med at blive brutalt slagtet ud over flere udpenslede dødsscener. Der ser ikke ud til at være nogen glædelig udvej for Richard Morgan – hans version af Darwinismen, som disse bøger hylder som grundprincip, er at kun gennem lidelse kan der findes status quo. Egentlig forløsning, frelse eller held findes ikke i Morgans verden, og de onde er altid klogere og hurtigere end Kovacs.
Mørkesynet til trods er bøgerne fulde af gode ideer, stærke billedskabende beskrivelser og gedigen prosa. Morgan kan det der med at skrive så vi er fanget i suspense kurven. Uanset hvor brutalt det bliver, eller hvor usympatiske vore hovedpersoner gebærder sig, læser man fascineret videre, og bogen rummer uforglemmelige beskrivelser af miljøet i Morgans fremtid, som f.eks. storbyer som Millsport, og Morgans evne til at fastholde os i en langtrukken handling demonstreres til fulde i kapitel 31s mange siders beskrivelse af en intens klatretur på klippevæg
Dobbeltheden i slutningerne fortsætter også i denne bog (der afsluttes med en rigtig overraskelse), og dobbeltheden dækker faktisk værket om Kovacs generelt, for hvad skal vi egentlig med denne sentimentale helt der én gang for alle er bestemt af skæbnen til at blive tvunget igennem lidelse konstant og alligevel beholder sit positive individualistiske syn på at ét menneske kan og skal gøre en forskel, beholder sin autoritetstro på Protektoratet selv længe efter læseren har afsvoret denne. Dette i en verden af kooperativ udnyttelse, institutionel social darwinisme og udpræget mandschauvinisme. Morgans upspeeded og upgraded udgave af Raymond Chandlers skabelonhelt fortsætter mod nye triste eventyr i bog efter bog.
Anmeldt af Knud Larn i Himmelskibet nr.10
