Marskens Hemmelighed
Roman af Alex Uth
Phabel 2007, 199s.
Heirik bor sammen med sin far og lillesøster i en landsby nær en stor marsk. Hen står for at skulle blive voksen. Det foregår ved en ceremoni, hvor hans tén bliver sænket ned i Krabbedybet, et bundløst vandhul, der ligger nær landsbyen og som har sit navn efter de mange krabber der lever der. Men noget går galt. Efter ceremonien tager Heirik tilbage til Krabbedybet, hvor vandet er blevet meget uroligt. Og noget kommer op fra dybet: Heiriks tén. Aldrig før er det sket at dem dernede har sendt et tén op igen. Spørgsmålet er nu hvorfor de har afvist Heirik og hvad det vil betyde?
Landsbyen hvor Heirik bor, lever efter nogle meget strenge regler. Hele tiden er der angsten for at Det Stille Folk, Tenur, skal se sig onde på dem og ikke mere lade sig formilde af gaver. Omverdenen, bortset fra marsken, eksisterer nærmest ikke. Men Heiriks mor, der døde mange år tidligere, kom faktisk udefra. Man taler bare ikke om hende mere. Heirik er dog ikke en type som nemt lader sig underlægge regler. Han er for eksempel ude på tidspunkter, hvor man burde være inde. Og her møder han en af Det Stille Folk. Eller det tror han i det mindste, for det viser sig at være pigen Karre, der lever et sted ude i marsken og somme tider tager til landsbyen for at stjæle ting, når indbyggerne holder sig inde af frygt for Tenur.
Det viser sig at Heiriks far Aske har fusket med ceremonien. Det var en anden dreng, Veik, som skulle være blevet gjort til voksen før Heirik. Det skaber et voldsomt fjendskab mellem de to, og Veik udspionerer Heirik. Det går helt galt for Heirik, da Veik ser Heirik begå omtrent den alvorligste overtrædelse af reglerne man kan begå. Heirik er dødsens, hvis Heik sladrer. Og det udnytter Heik naturligvis.
Et langt stykke af romanen optræder det overnaturlige kun som antydninger. Det gør det kun ekstra uhyggeligt, da det omsider manifesterer sig på en utvetydig måde. Og landsbyen er skrækslagen. Hvordan skal de nu formilde Tenur? På et tidspunkt finder de ud af at der skal ofres en i Krabbedybet, og Heiriks lillesøster er den ”heldige”. Så banen er da kridtet op til at Heirik skal optræde som helt og redde sin søster, med assistance fra den mystiske Karre ude fra marsken.
Marskens Hemmelighed er en meget velskrevet fantasy-roman, og specielt personbeskrivelserne og beskrivelsen af det meget lukkede lille samfund, er så fremragende, at alene det gør bogen værd at læse. Men der er da også ting jeg er mindre tilfreds med: Da vi først er blevet præsenteret for det overnaturlige i kød og blod (eller hvad sådan noget nu består af), må fortællingen nødvendigvis ændre karakter. Så hvor vi før var inde i hovedet på personerne i landsbyen, gælder det nu om at følge med i et plot, hvor der jongleres med forskellige fantasy-begreber. Og her synes jeg at tingene forceres for meget. Plottet skifter gear og kører pludselig meget hurtigt. De små ting, der tidligt i historien virkede meget mystiske, erstattes af store ting, der trods deres størrelse virker langt mindre fortryllende. Jeg synes det er synd for en roman, der startede med at være så original og velgennemtænkt, at munde ud i noget der langt mere ligner hyldevare-fantasy. Eller sagt på en anden måde: Hvor personerne og deres motivationer er fantastisk godt beskrevet, kan det samme ikke siges om de overnaturlige. Det er ikke noget problem i starten, hvor de skal være mystiske og uforklarlige, men bliver det hen mod slutningen, hvor marskens hemmelighed afsløres. Det være sagt, så er det en ganske spændende slutning, der binder de fleste tråde i historien sammen.
Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.17
