Magiens Mestre
Egmont Serieforlaget 2007
448 s, 70 kr.
Disney-historier/fantasy
Da jeg købte special-jumbobogen ”Mørkets Herre” i hvad jeg huskede som sidste år (det var 2002!), lavede jeg en slags ikke nedskrevne regler for hvornår Disney laver god fantasy (man kan jo ikke forvente noget mere nuanceret end gode mod onde).
- En god/sjov og grundig nok forklaring på hvorfor de kendte personer befinder sig i et andet univers (og ikke et uheldigt skridt ind i en magisk portal på anden side).
- Det er ikke den samme historie som vi kender, bare i et andet univers (Bjørne-krigerne vil stjæle fra kong Joakims slot, hvor originalt)
- Der er gode skurke og bipersoner, vi ikke kender fra det normale univers (dvs. ikke bare Sorte Slyngel igen).
- Magien er konsekvent (intet ”jeg har tilfældigvis et æg som kan forvandle kæmpe-riddere til tudser”)
Og selvfølgelig: Hvis det er en parodi, så brug den plads den fortjener (til forskel fra ”Pandens Herre” – sjov, men alt for kort). Der var tre historier om Mickey og Fedtmule i riget Argaar (som udgør hovedparten af stoffet), som er rigtigt, rigtigt gode, men det er irriterende at der var historier med som var rent fyld, når de kunne have genoptrykt de to bedste Disney fantasy-historier, nemlig ”Terningernes Herre” i Jumbobog 110, og opfølgeren i Jumbobog 122. De inkluderer udover en spændende skurk, visuelt sjove monstre og nogle gode bipersoner (blandt andet en dværg og en trold som må lære at samarbejde), en sekvens hvor Mickey og ’Mule spiller rollespil!
Umiddelbart så ”Magiens Mestre” ikke ud til at have rettet op på forgængerens mangler, ikke mindst fordi hovedskurkene blot var andre udgaver af Bjørnebanden, Sorteper og Sorte Slyngel. Heldigvis er der rigtigt mange finurlige personer, som trioen af troldmands-drager (som heldigvis er respektindgydende), Anders Ands drage Fafnir, Sorte Slyngels drage Roknar, Magiker-kokkene, og et par andre hekse som er på hold med Hexia de Trick (de bliver desværre kun brugt meget lidt). Det jeg bedst kan lide ved historien, er at den foregår i et univers hvor alle kan lære magi – men den er opfundet af nogle racistiske drager, som vogter nidkært over deres hemmeligheder.
Det var en god idé at sprede den lange hoved-historie mellem en masse andre historier, modsat den forrige udgivelse. Desværre er de øvrige historier ikke valgt med omhu (én af dem er ikke engang fantasy, men om Shakespeare!), men der er tænkt over at sætte nogle gode historier sammen. Oversættelsen ligger sandsynligvis fjernt fra originalen, men det er sjovt og indforstået dansk – og faktisk lidt vovet (”Og så en gang til for Prins Knud” el. ”Andersines Outfit er sådan lidt femme fatale med masser af stof”). Oversætteren er Anne-Maria Sigbrand. Det er ikke Sonja Rindom, men det går fremad.
Et par andre detaljer: Der står en masse historisk korrekte oplysninger i begyndelsen af hæftet, hvilket er glimrende, for i en rigtig Anders And-udgivelse bør man også lære noget, som en god Grønspætte!
Der figurerer påfaldende nok turban- og snabelsko-klædte tyrkere i hele tre historier (”Ved Allah!”). Er dette et problem? Jeg er ikke sikker, men der gøres tykt grin med italienere og tyskere i samme historie, så hvorfor egentligt ikke?
Anmeldt af Rasmus Wichmann i Himmelskibet nr.15